Skip to main content
Category

Biomedicine in museums

Medicin og limericker

By Biomedicine in museums

Medicin og literatur (for ikke tale om medicin og poesi) er centrale forskningsområder for enhver seriøs medicinhistoriker. Når det gælder det interessante speciale medicinske limericker har forskningen dog længe været hæmmet af mangel på gode limerick-samlinger. Men nu er den endelig kommet: websiden, der indholder al verdens medicinske limericker (se www.oedilf.com (for Omnificent English Dictionary In Limerick Form) — tusindevis af limericker og rigtigt mange af dem med anatomisk, kirurgisk, farmaceutisk mm. indhold.

Her er fire tilfældigt udvalgte limericker, der handler om medicinske fænomener på bogstaven “A”: Read More

Biomedicin og biopolitik

By Biomedicine in museums

Biopolitik-begrebet er ret centralt for at forstå biomedicinens nutidshistorie. På European Consortium for Political Research’s konference i Granada 14.-19. april handlede en session om “Mapping Biopolitics: Medical-Scientific Transformations and the Rise of New Forms of Governance”, arrangeret af Kathrin Braun og Herbert Gottweis. Deres idéoplæg til workshopen er en kort men glimrende gennemgang af de problemer der ligger i “biopolitik”-begrebet — plus en udmærket bibliografi. Read More

"History of Scientific Objects” — International Max Planck Research Network

By Biomedicine in museums

Max-Planck-Institut für Wissenschaftsgeschichte planlægger et internationalt forskningsnetværk om “history of scientific objects” — den foreløbige projektbeskrivelse ligger på http://www.mpiwg-berlin.mpg.de/PDF/network.pdf — og er meget interessant, bla. fordi det teoretiske udgangspunkt i MPI-WG-oplægget har en hel del ligheder med “Danish Biomedicine, 1955-2005”-projektet. Der er lige blevet taget kontakter om samarbejde, fx. udveksling af yngre forskere, mellem København og Berlin.

Collections for the Future

By Biomedicine in museums

Tim Boon på Science Museum har lige gjort opmærksom på at den brittiske Museums Association i sidste uge publicerede deres rapport Collections for the Future:

“a report aiming to restate the place of collections at the centre of what museums do and highlight the struggle museums have to support those collections … The report is the result of a wide-ranging inquiry held in 2004 gathering views on how museums might reinvigorate their collections and improve their collecting”.

Se: http://www.museumsassociation.org/ixbin/hixclient.exe?_IXSESSION_=5M7AHnJFQ2B&_IXACTION_=summary&%24with+cms_con_core_identifier+is+%229839%22=.&_IXSPFX_=full/x&_IXFPFX_=full/x&_IXMAXHITS_=1 (puha, er der ingen grænse for hvor lange website-navne kan blive?) (Linket virker ikke, man må klikke sig frem via hovedsiden)

Kriterier for valg af emner til det eksterne Museion-seminar

By Biomedicine in museums

Kære alle — nu kommer vores diskussion om hhv. det eksterne Museion-seminar og Forum-seminaret på sin første praktiske prøve. Vi har fået et forslag til et seminar om “Ernæringsteorier i Danmark i 1800-tallet” (se http://www.historie.ku.dk/mad, klik på “Ernæringsteorier”). Det er på mange måder et udmærket medicinhistorisk forskningsprojekt (og den pågældende forsker er god nok), men det ligger tidsmæssigt uden for vores satsningsområde, og teoretisk/metodisk ser det heller ikke ud til at være meget nyt i det. Det er selvfølgelig altid sjovt at diskutere, men tiden er knap, vi har mange potentielle eksterne gæster i pipe-linen, og jeg mener at vi må være indstillet på at vælge med rimeligt hård hånd. Jeg er derfor tilbøjelig til at sige nej tak til tilbuddet (med stor beklagelse), men der kan findes gode grunde til at sige ja alligevel (dvs. Sørens argument om at det eksterne Museion-seminar kan opretholde en del af Forum-funktionen). Hvad mener I andre?

Værdigrundlag for Medicinsk Museion

By Biomedicine in museums

Kære alle, her er Morten Bülows forslag til værdigrundlag herinde. Oplægget består af tre sider:

1) en kort version, der er tænkt at kunne lægges på hjemmesiden (side 1).
2) et lidt mere omfattende argumentation om, hvorfor Medicinsk Museion overhovedet har behov for et værdigrundlag (side 2).
3) en forklaring af, hvad et værdigrundlag er (side 3).

Her følger alle tre sider. Hele oplægget vil blive taget op på et Museion-seminar, fx. i august, når alle er tilbage fra ferie:

Side 1: (forestiller mig umiddelbart efter/under ”Idé og Vision” på hjemmesiden): Medicinsk Museions værdigrundlag

• Vi vil være med fremme og førende både nationalt og internationalt inden for de aspekter af sundhedsområdet og medicinhistorien, vi beskæftiger os med, inklusiv forskning, udstillinger og samlinger. Vi er ambitiøse.

• Vi vil være et hus for refleksion i alle former, for forskning, debat og forståelse. Vi vil forstå og formidle de fundamentale spørgsmål, der er blevet stillet til menneskets grundvilkår, og spørgsmålenes og forskningens historiske og kulturelle rammer, udvikling og konsekvenser. Vi vil være undersøgende, debatterende og tankevækkende. Vi er vores samfundsmæssige ansvar bevidst.

• Vi vil sætte vores emner og viden ind i en kulturhistorisk ramme. Vi vil arbejde ud fra et bredt kulturhistorisk perspektiv, hvor foranderlighed og historicitet er nøgleord. Vi vil reflektere over gensidighed og sammenhænge mellem individer og samfund, patienter og læger, videnskab og kultur. Vi er kulturhistorikere.

• Det er en værdi for os at være åbne over for at gå nye veje, se sager fra flere sider og at tage grundovervejelser op. Vi vil ikke lade os begrænse eller låse fast af antagelser, traditioner, snæver faglighed, bestemte tilgange eller emner, målgrupper eller teorier. Vi vil vise og skabe nye sammenhænge, sætte tingene i perspektiv og bidrage med historie og viden om emner og forhold, som ingen andre laver historie over. Vi vil udvikle nye metoder og finde nye tilgange til problemstillinger. Vi er nysgerrige, nyskabende og åbne for nye ting. Hvorfor begrænse sig?

• Det er en værdi for os, at der er et godt arbejdsmiljø. Vi vil søge et højt kommunikationsniveau på tværs af hierarkier og arbejdsfunktioner. Vi vil respektere hinanden fagligt og personligt, være åbne, diskussionsvillige og ansvarsfulde. Vi vil være engagerede, arbejde efter et fælles mål og se arbejdspladsen som en helhed, vi selv er en del af. Vi er en god arbejdsplads.