Skip to main content
Biomedicine in museums

Google Art er som sex på skærmen

By February 3, 2011No Comments

Nationalmuseets Charlotte S. H. Jensen skrev igår (på sin Facebook-væg) en positiv kommentar til det nye Art Project (“powered by Google”, som det hedder), hvor man kan ‘gå rundt’ på MOMA, Tate Britain,  Rijksmuseum og andre store kunstmuseer.

I en kort kommentar til Charlottes vægpost skrev jag, at jeg hellere ville besøge fysiske museumsbygninger end et digitalt substitut. Til det svarede Charlotte, at Art Project kan noget, som man ikke kan IRL, nemlig “stikke næsen helt ind i billederne”. 

Nej, man kan faktisk ikke stikke næsen helt ind i billederne i Art Project. Og det er ikke uvæsentligt at diskutere, for det handler om hvad et museum grundlæggende kan og ikke kan i forhold til hvad webben kan.

Det, man gør på Art Project er jo ikke at stikke næsen helt tæt ind i  billedet, men at manipulere digitale repræsentationer af de fysiske billeder.

Det er stadigvæk en ontologisk — og dermed sensuel — forskel mellem på det ene side at fysisk nærme sig billedet som materielt objekt, og på den anden side at forstørre en digital repræsentation af billedet. (Begge er for øvrigt IRL, det er bare to forskellige ‘real lives’ — livet på museet og livet ved skærmen.)

Det er kun på museet man kan kan komme tæt på billedet som fysisk genstand og (i princippet) erfare det med andre sanser end den visuelle. Og det er kun på museet man kan se (og opleve følelsen af at næsten kunne røre ved) billedet. I Google Art kommer man tæt på repræsentationen om man stikker næsen helt op i skærmen. (Den lugter af plastik, skulle jeg hilse og sige.)

Forskellen handler i højeste grad også om kontekstoplevelsen. Der er en kontekstuel forskel mellem at gå rundt i det kølige museumsrum med lydene af andre besøgende rundt omkring sig og at sidde alene ved skærmen på skrivebordet eller ved iPad’en i toget.

Forskellen mellem Art Project powered by Google og et besøg på et kunstmuseum svarer til forskellen mellem porno på skærmen og sex med et fysisk menneske. Det er ikke noget i vejen med skærmsex. Det er bara noget helt andet. I begge tilfælde er det sex IRL. Det er bare ret forskellige ‘real lives’.

Thomas Söderqvist

Author Thomas Söderqvist

More posts by Thomas Söderqvist