Skip to main content
Monthly Archives

March 2005

Forslag til kursus i videnskabsteori på uddannelsen i Molekylær Biomedicin

By Biomedicine in museums

Vi er blevet bedt om at indsende et forslag til et helt nyt kursus i videnskabsteori på den nystartede uddannelse i Molekylær Biomedicin. Kurset er på 7,5 ECTS og skal udbydes fra efteråret. Jeg ved at der vil blive indsendt forslag fra anden side, så det er altså tale om en “udbudskonkurrence”. Derfor lægger jeg forslaget i password-beskyttet område til bloggens autoriserede brugere. Synspunkter ønskes snarest, og senest mandag den 21. marts kl. 16. 18. marts: Tingene går stærkt — studielederen for Molekylær Biomedicin ville ha et forslag allerde inden påske, og nu har jeg diskuteret nedenstående reviderede forslag med Lene Koch og Klaus Høyer. Der vil være muligheder for at diskutere detaljerne, herunder litteraturforslag senere i foråret. Read More

Blogspam

By Biomedicine in museums

Blogspammeren “online poker” har slået til igen — det spamfilter som site admin har installeret virker ikke. Det er irriterende, især for dem, der har skrevet indlæg og får e-mailbesked om at der er kommentarer til indlægget, men ellers er spammen sådan set helt ufarlig — det er en asocial metode for dem til at få højere Google-rating på deres website. Der arbejdes på sagen!. (søndag e.m.: som i kan se på kommentaterene, så har site admin nu skærpet filtret — lad os se, hvordan det virker).

Konference: "Tekniken, vetenskapen och Science Fiction", 2.-3. september 2005

By Biomedicine in museums

Apropos Arne Hessenbruch’s glimrende seminar om nanoteknologi og science fiction (som kommer i Medicinsk Museions årsskrift senere i foråret) — her er annoncen til en konference om teknik, videnskab og SF i Norrköping, 2.-3. september. De modtager forslag til sessioner indtil 30. april og abstracts indtil 30. maj, hvis nogen skullle føle sig kaldet at tale om fx “organtransplantation i science fiction: literaturhistorisk set”, eller noget lignende. Se www.ituf.liu.se/konferens/sf

Historiografien bag musens historie i Silicon Valley …

By Biomedicine in museums

Jeg må indrømme at jeg først nu har opdaget Alex Pang‘s on-line-projekt “Making the Macintosh” — men bedre sent end aldrig — det er et af de få eksempler på nutidsteknologihistoriske projekter der har (i hans egne ord) socialhistoriske udgangspunkter, og som hovedsagelig har dokumentation som formål. Alex har lavet en masse interviews med de mindre kendte aktører, beskrevet nogle af de vigtige objekter, fx de tidlige stadier af musen (altså computermusen, ikke “den nøgne mus”), samlet arkivmateriale etc. Han har også nogle historiografiske overvejelser, men de (undskyld Alex!) er ret tynde. Mulighederne for at parallellisere med den moderne biomedicin er legio.