Skip to main content
Biomedicine in museums

Landskabet mellem molekylærbiologi og klinik

Alle i huset har sikkert allerede læst dekanatets brev af den 10. juni til alle ansatte ved fakultetet (se her). Den nye institutstruktur vil sådan set ikke påvirke Medicinsk Museion, da vores alma mater (IFSV) stort set vil forblive intakt (og vi har selvfølgelig heller ikke planer om at skifte institut). Det interessante for os er den klare udmelding om fakultetets faglige identitet mellem den rene naturvidenskab og sygehusvæsnet: “Et stærkt sundhedsvidenskabeligt fakultet skal udfylde landskabet mellem basal molekylærbiologi og klinisk medicin”.

Hvis formuleringen tages helt bogstaveligt, betyder det, at hverken basal molekylærbiologi eller klinisk medicin hør hjemme på fakultetet — og da vi er en integreret del af fakultetet, kunne nogen kommer på ideen at fortolke dette som at forskning om (og formidling af) molekylærbiologi og klinisk medicin ikke hører hjemme på Medicinsk Museion.

Men dette ville være en meget rigid fortolkning, der ville få rigtigt dårlige konsekvenser for vores forskning og formidling om medicinen i kulturen og historien. Jeg mener således at vores ansvarsområde skal opfattes som betydeligt bredere end fakultetets, dvs. at vores opgave fortsat er at dække hele det meta-medicinske felt — fra nano- og molekylærbiologi til klinisk behandling, primærpleje og omsorg.

Pages: 1 2

Thomas Söderqvist

Author Thomas Söderqvist

More posts by Thomas Söderqvist