Jeg har lige sendt penge til Wikipedia igen her i november. Den her gang fik de 5% af min månedsløn, hvilket gjorde lidt ondt lige da jeg klikkede på ‘betal’, men som jeg alligevel ikke kan lade være med.
Jeg ved flere som heller ikke kan lade være, og jeg synes endnu flere skulle gøre det. Fordi næsten alle jeg kender bruger Wikipedia. Mange, som jeg, bruger den hver dag, simpelthen fordi den er uundværlig hvis man vil vide noget (det gælder ihvertfald den engelske Wikipedia, de tilsvarende danske og svenske ligger desværre langt bagefter, hvilket ikke er så mærkeligt, antallet af bidragsydere taget i betragtning).
Det er ikke alle som ved at Wikipedia lever af private donationer. Så hvis du vil holde Wikipedia levende, vent inte på at Bill Gates måske en gang i fremtiden sender dem et par miljarder. Det er en form for frivillig brugerbetaling. Hvis Wikipedia bliver nødt til at holde op pga mangel på penge så ville det være et tragisk eksempel på Hardin’s begreb “the tragedy of the commons” (som man kan læse mere om på Wikipedia her).