Skip to main content
Monthly Archives

October 2012

Putting the magic back into medicine

By Biomedicine in museums

Just learned from a job ad on the UKMCG-list that the Thackray Medical Museum in Leeds is launching a new research and curatorial project titled “Putting the Magic Back into Medicine”.

The project, which is funded by Arts Council England, is meant to lay the foundations for transforming the Thackray Museum’s identity by, as they put it, “overcoming the perception of medicine as scary and serious”. Instead they want to “make medicine magical” for their visitors, both kids and adults:

As a medical museum, audience research has shown that our current interpretation needs balancing with more positive stories of health and medicine. This project will develop a strong and positive theme combining intriguing history and inspirational contemporary stories, while asking more profound questions of the collection in terms of how we understand the links between medicine and magic both in the past and in the present.

Personally, I’m not sure that making medicine “magical” is the same as introducing “more positive stories”. But it’s nevertheless a refreshing new perspective from the side of Thackray’s.

Medicin 2.0: Sociale medier i medicinsk forskning og praksis — møde på Panum, mandag 29. oktober, kl. 14-16

By Biomedicine in museums

Mandag den 29. oktober afholder vi et møde på Panum om sociale medier i medicinsk forskning og praksis.

Sociale medier har erobret samfundet. Nu er de på vej ind i medicinsk forskning og praksis. Hvad kan forskere få ud af at bruge sociale medier? Hvordan vil de nye medier forandre medicinsk videnskab og praksis?
Mødet indledes med ca. halvtimelange oplæg ved to internationale specialister i medicinsk forskningskommunikation, som også er meget aktive brugere af sociale medier:

• Dr. Richard Smith, tidligere chefredaktør for British Medical Journal (BMJ), aktiv fortaler for ”open access publishing” og meget aktiv bruger af sociale medier (www.blogs.bmj.com)

• Læge Bertalan Meskó, grundlægger af www.webicina.com og en af verdens ledende specialister inden for medicin og sociale medier.

Efter de to oplæg inviteres publikum til en diskussion med et panel, der udover talerne også består af danske specialister i medicinsk forskningskommunikation, herunder Nina Bjerglund Andersen.

Dette er en åben event, som afvikles på engelsk. Tilmelding er ikke nødvendig.

Dato: 29. oktober 2012, kl. 14:00 – 16:00
Sted: Haderup-auditoriet, bygning 20, Panum, Nørre Allé 20, København N
Arrangør: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Section for Science Communication, NNF Center for Basic Metabolic Research i samarbejde med Copenhagen Graduate School of Health and Medical Sciences.
Kontakt: Forskningsassistent Lasse Frank, lasse.frank@sund.ku.dk eller professor Thomas Söderqvist, thss@sund.ku.dk, tlf. 2875 3801
(featured image: credit Technorati.com)

Prevention and treatment of obesity — event at Medical Museion, Thursday 18 October at 6.30 pm

By Biomedicine in museums

Participants in the 4S/EASST conference in Copenhagen 17-20 October are invited to an early evening about the prevention and treatment of obesity at the University of Copenhagen’s medical museum — Medical Museion.

You are welcome to take part in a joint discussion on the redesign of bodies through displacement of the internal organs, and on external, socio-political obesity categories.

The evening offers an introduction and a visit to Medical Museion’s brand new exhibition “Obesity – What’s the problem?” by its lead curator, Bente Vinge Pedersen, and designer Ane Pilegaard Sørensen. In addition, ethnologist Astrid Jespersen will give a short presentation on a research project at the University of Copenhagen’s Center for Healthy Ageing, where she looks for ways to prevent obesity by stimulating physical activity in everyday life.

The event takes place in Medical Museion’s main building, the former Royal Academy of Surgeons from 1787 in Frederiksstaden, a Copenhagen neighborhood that is currently a candidate for inclusion in UNESCO’s World Heritage List.

  • Time: Thursday 18 October, 6.30 pm
  • Place: Medical Museion, Bredgade 62, Copenhagen K; phone 3532 3800
  • Getting there: Take the Metro to Kongens Nytorv and walk 10 min via Bredgade, or take bus #1A or #15, both stops in front of the museum.
  • Registration: max 70 visitors. Participation is free of charge for 4S/EASST conference participants, but you must register here (log in required).

Min tale ved åbningen af udstillingen "Fedme: hvad er problemet?", den 3. oktober 2012

By Biomedicine in museums

Jag vill hälsa alla riktigt välkomna här ikväll – jag heter Thomas Söderqvist, jag är professor i medicinhistorie här vid Köpenhamns Universitet, och museumschef här vid Medicinsk Museion, som de flesta nog vet är universitetets medicinska museum.

Programmet i kväll är som följer:

Först ska jag säga några inledande ord.

Och så går ordet vidare till dekanen for sundhetsvetenskapliga fakulteten här i Köpenhamn, professor Ulla Wewer.

Och så har vi bett en av landets ledande forskare på obesity-området – professor Thorkild I. A. Sørensen, om att säga några ord om hur det egentligen står med forskningen omkring fetma och övervikt.

Och därefter hade vi tänkt att den person som har lett utställningsgruppen, museumsinspektör Bente Vinge Pedersen, ska berätta om utställningens målsättning och om hennes, och utställningsgruppens, resa in i fetmans värld, och om samarbetet med gastric bypass-kirurger och metabolismforskare.

Och allt det här ska vi klara av på 30 minuter. Och sen kommer dekan Ulla Wewer tillbaka för en kort bemärkning – hon ska nämligen få lov att öppna utställningen – och därefter ska ni äntligen få lov att se den – och dem som inte får plats i utställningslokalerna kan gå och ta en öl eller gin och tonic så länge.

Och sedan ska ni få lov att dricka gin och tonic och gå runt i hela huset helt fram till kl 21.30 – för då stänger vi huset för i dag.

Det var programmet. Så några inledande ord om förväntningarna samt ett stort tack.

Det ni ska få se är inte nån stor separatutställning om fetma och övervikt. Den monumentala utställningen ligger fortfarande framför oss, kanske om ett par års tid.

Det ni ska få se om en halvtimmes tid, är ett led i ett forsknings- och kommunikationsprojekt som vi här på museet är med i, inom ramen för det som heter Center for Basic Metabolic Research – i dagligt tal Metabolismecentret – här vid den sundhetsvetenskapliga fakulteten.

Metabolismecentret har kommit till tack vare ett historiskt stort anslag (bevilling) från Novo Nordisk Fonden. Pengarna används huvudsakligen till cutting-edge biomedicinsk forskning – men en del är öronmärkta til att utveckla forskningskommunikation.

Och det gör vi i hög grad experimentellt. Så istället för att bränna av många miljoner kronor på en stor flashig monumentalutställning, så gör vi förhållandevis små, nästan minimalistiska, nedslag i utställningsmediet – och prövar oss fram med en relativt liten budget från gång till. Det var så vi gjorde utställningen Balance og Stofskifte i 2011 med stöd från bla. Novo Nordisk Fonden och det är så vi har tänkt ”Fedme – Hvad er problemet?”.

Eller för att använda en analogi från restaurangvärlden – vi vill helst arbeta som en lille restaurant med små portioner och utvalda goda råvaror – hellre det än en kedjerestaurang med stora portioner av mat som alla känner igen och vet hur den smakar.

Och så vill jag uttrycka min stora tacksamhet till Novo Nordisk Fonden, som förstår hur vigtigt det är att stödja ett litet och experimentellt museum i en värld som annars domineras av stora och strömlinjeformade museumsinstitutioner.

Tack – och så över till Ulla Wewer.

Dekan Ulla Wewers tale ved åbningen af udstillingen "Fedme: hvad er problemet?", den 3. oktober 2012

By Biomedicine in museums

Jeg poster her dekan Ulla Wewers tale ved åbningen af udstillingen “Fedme: hvad er problemet”, den 3. oktober 2012.

Kære gæster:

Hvad er egentlig et sundt legeme? Hvordan får vi sådan ét? Eller måske snarere: hvordan undgår vi, at det legeme vi har, bliver usundt? Få spørgsmål har været genstand for større opmærksomhed eller for større interesse end det igennem de senere år.

Jeg har ledt efter svarene i bogen her: Fed eller mager: en bog om vor føde og vor sundhed, skrevet af professor ved Helsingfors Universitet Georg von Wendt og oversat til dansk af Ingeborg Suhr i 1925 – I kender hende nok mest for sit arbejde med husholdningsskolen, der bærer hendes navn.

Georg von Wendt skriver:

Et arbejde, som befatter sig med spørgsmaalet om , hvordan menneskene skal blive magre eller fede, kommer derfor – om det gribes rigtigt an – til at blive en næringshygiejne, en lære om, hvordan vor føde skal udvælges og hvordan og i hvilken mængde den skal fortæres.

Det kunne jo lyde som en bog om ren kostvejledning, men Wendt går dybere end som så:

Hos en del personer er legemet meget sparsommeligt med den tilførte ernæring og de kan øge i vægt med forbavsende lille kvantum føde mens andre fortærer store mængder uden at vise noget Tegn paa overernæring.

Altså en konstatering af nogle af de komplekse metaboliske processer, der foregår i mennesket.

Men for at sætte trumf på, og for at bevise at han var et ægte tværvidenskabeligt forbillede, tænkte Wendt tilmed i de relevante samfundsmæssige problemstillinger når han i kapitlet ”Vore sædvanlige Fødemidlers Næringsværdi og Prisbillighed” skriver:

Gennem Husmødrenes hænder Landet rundt vandrer vældige pengesummer og store mængder varer af høj værdi i nationalhusholdningen.

Anvendes disse Penge rigtigt? Benyttes varerne hensigtsmæssigt? Har samfundet indrettet folkeoplysningen paa, at disse uhyre Værdier paa bedst mulig måde anvendes til Vedligeholdelse af Nationens Livskraft og det kommende slægtsleds sunde udvikling?

Vi har tidligere med NEJ besvaret visse Sider af disse spørgsmaal og tager sikkert ikke Fejl ved af lade et Nej besvare dem alle.

Det er ”hård kost” hvis jeg må bruge det udtryk. Vi bruger altså ikke vores værdier bedst muligt når det handler om at sikre samfundets helbred og sundhed. Mon ikke det stadig gælder her 85 år senere?

Der har været en rivende udvikling og videnskaben er kommet langt siden 1925. Vi ved i dag meget mere om både årsagerne til fedme, konsekvenserne af fedme og hvordan vi forebygger og behandler fedme. Men fedme er ikke forsvundet fra samfundet – der er tværtimod tale om en fedmeepidemi i den vestlige verden.

Derfor at det vigtigere end nogensinde fortsat at forske, uddanne og ikke mindst formidle om fedme. Her har Det Sundhedsvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet og ikke mindst Medicinsk Museion en væsentlig rolle.

Medicinsk Museion har altid været på forkant når det gælder om at formidle nogle af samfundets væsentligste problemstillinger.

Jeg husker stadig to af de første store udstillinger nede i stueetagen. Det var ’Oldetopia’, som I lavede i 2007 – den handlede om aldringsforskning og alderdom. Og så var det ’Del og Hel’, som I lavede i 2009, og som tog os med ind i maskinrummet i den biomedicinske forskning.

Den udstilling, som vi skal få lov at se i dag, ser jeg som et resultat af tre særlige kendetegn ved Medicinsk Museions udstillingsarbejde.

For det første lægger I stor vægt på at arbejde tæt sammen både med patienter og med specialister. Listen over alle dem, der har bidraget med viden og genstande til udstillingen – forskere, læger og tekniske specialister her fra fakultetet, fra Københavns Universitetshospital, og fra en lang række medico-tekniske og farmaceutiske virksomheder – er så lang, at den kun fik plads på kolofonen ved indgangen til udstillingen ved at vælge en meget lille font.

Det andet kendetegn er, at I tager udstillingsmediet meget alvorligt. I kan godt lide at lege med udtryksformerne, og I ser på medicinen med eksperimenterende og æstetiske briller. Til den her udstilling har I for eksempel valgt en forholdsvist uprøvet ung designer, uddannet fra Danmarks Designskole, som har introduceret nogle helt nye måder at præsentere billeder og genstande på.

Dagens udstilling – “Fedme: hvad er problemet?” – er også udtryk for et tredje kendetegn ved museets arbejde, nemlig at I fokuserer meget på nutiden og på aktuelle sundhedsudfordringer.

For fem siden var det aldring, der kom under behandling. I dag er det den omsiggribende fedmeepidemi. Begge emner er forskningsmæssige satsningsområder for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Som fakultetets enhed for eksperimenterende forskningskommunikation, er det naturligt at Medicinsk Museion tager fat på de emner, der rører sig hos vores forskere.

Medicinsk Museions udstillinger er ret unikke blandt videnskabsmuseer. Det er heller ikke nogen tilfældighed, at museet fik den anerkendte Dibner Award for Excellence in Museum Exhibits for to år siden. I udstiller nemlig ikke for at fremhæve fortidens kuriositeter eller hvordan medicinen fungerede ”i gamle dage”.

I vil perspektivere medicinen som den fungerer i dag. For derigennem at forberede os alle – læger, patienter og hele den danske befolkning – på hvad medicinen vil kunne gøre med krop og sundhed i fremtiden.

Med disse ord vil jeg slutte tilbage hos Ingeborg Suhr. Fru Suhr nøjedes ikke med at oversætte de mandlige professorers bøger. Hun var selv en organisatorisk begavelse og en ildsjæl udover det sædvanlige.

Både Suhrs Seminarium og Suhrs husholdningsskole eksisterer den dag i dag og hendes kogebog Mad fra 1909 udkom i år 2000 i 5. oplag. Hendes bidrag til danskernes sundhed er altså omfattende.

Så hvordan opnår vi så det sunde legeme?

Ingeborg Suhr levede hele livet op til sit eget personlige motto: ”Stilstand er tilbagegang”. Et motto, der i min optik er et godt bud på vejen til både et sundt legeme og en sund sjæl.

Men også et motto, der passer godt på Medicinsk Musieon.

I står aldrig stille. Det er derfor, at jeg hver gang glæder mig til at besøge jeres nye udstillinger.

Tillykke med den lille ny – jeg håber ikke den bliver for stor!