Vi er blevet bedt om at indsende et forslag til et helt nyt kursus i videnskabsteori på den nystartede uddannelse i Molekylær Biomedicin. Kurset er på 7,5 ECTS og skal udbydes fra efteråret. Jeg ved at der vil blive indsendt forslag fra anden side, så det er altså tale om en “udbudskonkurrence”. Derfor lægger jeg forslaget i password-beskyttet område til bloggens autoriserede brugere. Synspunkter ønskes snarest, og senest mandag den 21. marts kl. 16. 18. marts: Tingene går stærkt — studielederen for Molekylær Biomedicin ville ha et forslag allerde inden påske, og nu har jeg diskuteret nedenstående reviderede forslag med Lene Koch og Klaus Høyer. Der vil være muligheder for at diskutere detaljerne, herunder litteraturforslag senere i foråret.
Forslag til kursus i videnskabsteori på uddannelsen i Molekylær Biomedicin
Vi vil gerne foreslå et kursusforløb, der dækker behovet for 7,5 ECTS i fagets videnskabsteori på uddannelsen i Molekylær Biomedicin.
Udgangspunktet for forslaget er, at de studerende får mulighed for aktivt at reflektere over følgende aspekter af sit fag og fremtidige professionelle virke i forskning og industri:
• Hvad karakteriserer biomedicinsk forskningspraksis? Hvordan foregår teoridannelse, formulering af hypoteser, eksperimentel design etc. inden for molekylærbiologisk forskning?
Her er det væsentligt at skelne mellem normativ videnskabsteori (hvordan videnskab idealt og filosofisk set bør være) og empirisk videnskabsteori (hvordan videnskab faktisk foregår). Hvilke rationelle, irrationelle, sociale og øvrige faktorer påvirker forskningsprocesen? Hvad er videnskabelig kreativitet? De studerende gøres bekendt med forskellige klassiske videnskabsfilosofiske positioner (Popper, Kuhn, Hacking m.fl.), herunder diskussionen om hvorvidt biomedicinsk viden er en “afspejling af naturen”, en ”social konstruktion” eller resultatet af et samspil mellem naturen og det erkendende subjekt.
• Hvor kommer dagens molekylære biomedicin historisk fra?
Hvad er biomedicinens historiske rødder i det 20. århundredes fysik, genetik, biokemi, cellebiologi og patologi? Hvilke er biomedicinens “klassiske” opdagelser? Kan man endda udpege en biomedicinsk “kanon”? Hvad kan dagens biomedicinere lære af historien? Der gives et bredt overblik over biomedicinens historiske udvikling, med fokus på den molekylære biologi som videnskabelig disciplin. De studerende gives indsigt i nogle centrale historiske ”milestones” (fx. Johannsen og genet, Watson & Crick og DNA-spiralen, Mullis og PCR, etc.).
• Hvilken menneskeopfattelse opererer biomedicinen med?
Her gennemgås forskellige forskellige opfattelser af hvad et ”menneske” er – fra antikken til idag. Det naturvidenskabelige og biologiske syn på mennesket (fra Descartes via Darwin til moderne molekylærbiologi) sammenlignes med et klassisk (fra antikken), et teologisk (et jødisk-kristent, et islamsk og et ikke-teistisk), et humanistisk og et “postmoderne” menneskesyn. Der diskutereres hvordan forskellige menneskesyn kan sameksistere.
• Hvordan ser dagens molekylære sygdomsforståelse ud og hvad kan vi lære af at placere den i et historisk perspektiv?
Her sammenlignes den fremvoksende molekylære sygdomsforståelse med andre sygdomsforståelser, fx med den klassiske humoralpatologi, som var dominerende indtil midten af 1800-tallet (og som stadigvæk præger den såkaldte alternative medicin) og med den patologisk-anatomiske sygdomsforståelse, som stadigvæk er dominerende inden for klinisk medicin. Her bør også spørgsmålet om “sundhed” vs. “sygdom”, ”oplevet sygdom” vs. ”klassificeret sygdom”, samt hvad hvordan kategoriseringen af “naturligt”, “normalt” og “afvigende” foregår.
• Hvilke etiske problemer kan en biomediciner komme ud for?
Her kan man med fordel skelne mellem forskningsetiske problemer (fx regulær fusk, risiko for skade på forsøgspersoner, og forsknings-“etikette”) og de bredere kulturelle og samfundsmæssige konsekvenser af biomedicinsk forskning. Her skelnes mellem tre former for meta-etik: pligtetik, konsekvensetik og dydsetik, og hvordan disse ser ud i biomedicinsk praksis. Kurset vil desuden introducere nyere retninger inden for bl.a. pragmatisk etik, og give de studerende redskaber til at reflektere over deres egen praksis.
• Hvad er biomedicinernes professionelle identitet i en hurtigt foranderlig verden?
Her tages biomedicinens dynamik op i lyset af globaliseringsprocessen. Hvordan har biomedicinernes professionelle identitet (fra individuelle forskere til store forskergrupper) forandret sig igennem det 20. århundrede? Hvordan balancerer biomedicinen i krydsfeltet mellem “ren” forskning, national forskningspolitik og kravene fra de globale finansmarkeder? Hvordan kan biomedicineren aktivt udvikle sin professionelle identitet på et globalt arbejdsmarked? Hvordan formes forskningen af konflikter over adgangen til økonomiske ressourcer?
• Hvordan ser dialogen mellen biomedicinsk forskning og den offentlige meningsdannelse ud?
Biomedicinen er på godt og ondt blevet en væsentlig aktør i det globale mediebillede. Den offentlige forståelse af forskning (”public understanding of science”) sætter i høj grad dagsorden for rekruttering til studierne, den politiske accept af forskningsområder og fordelingen af forskningsmidlerne. (jfr. den federale stamcelleforskning i USA). Hvordan kan biomedicinere styrke sin position i forhold til medierne? Hvordan kan faglig formidling udvikles i dialog mellem forskere og medier?
Disse og lignende spørgsmål bør integreres i et sammenhængende kursusforløb, så at det er muligt at krydsreferere mellem emnerne. Fx. kan man ikke undgå at diskutere etiske problemstillinger i forbindelse med spørgsmålet om biomedicinerens professionelle identitet. Sygdomsforståelser er ikke uafhængige af mediebilldet (jvf. diskussionen om fibromyalgi og andre diffuse syndromer uden et tydeligt biologisk grundlag). Historiske eksempel giver tit mulighed at diskutere sammenhængen mellem flere af disse analytiske temaer.
Undervisningen bør i så høj grad som muligt tage udgangspunkt i konkrete eksempler fra biomedicinsk og molekylærbiologisk forskning og praksis. Der findes ikke nogen rigtigt velegnet lærebog i emnet, men til gengæld findes der en stor litteratur i form af artikler og bogkapitler at vælge blandt — så man vil forholdsvist nemt kunne præsentere en række gode historiske og nutidige case-studies på passende niveau. På sigt vil undervisningen kunne danne grundlag for at skrive en lærebog eller udgive en passende antologi.
Dette forslag er kun en foreløbig skitse. Hvis det har din og studienævnets interesse vil vi kunne udmønte det i detaljer med litteraturforslag mm. Vi tror også at det vil være en god idé at opfatte det første år som et forsøgsår. Det vil tage tid at udvikle et godt kursusforløb, der både tilfredsstiller kravet til forskningsbaseret undervisning samt uddannelsens og de studerendes behov.
Til slut vil vi tillade os at opfordre til at overveje den tidsmæssige placering af kurset. Ifølge vores erfaring bør undervisning i fagets videnskabsteori placeres forholdsvist sent i studiet, så at de studerende i så høj grad som muligt kan diskutere de videnskabsteoretiske problemstillinger ud fra egne studieerfaringer og gerne i relation til deres begyndende involvering i konkrete forskningsprojekter og evt. erhvervspraktik. Jo tidligere kurset lægges i studiet, jo større er risikoen for at det bliver for abstrakt og uden sammenhæng med faget.
Med venlig hilsen,
Thomas Söderqvist
Lene Koch
