Skip to main content
Biomedicine in museums

Tanker om fokusering og prioritering af arbejdsopgaverne på Medicinsk Museion

Sven Erik henviser till mit papir af den 15. marts (“Tanker om fokusering og prioritering af arbejdsopgaverne på Medicinsk Museion”), så for god ordens skyld lægger jeg det ud her …

Tanker om fokusering og prioritering af arbejdsopgaverne på Medicinsk Museion 2005-2007 (15. marts 2005)

De seneste ugers diskussioner, plus det, at tiden for ansættelse af den nye gruppe postdocs nærmer sig,
plus en uges sygdom — alt dette har sat en række tanker igang.

Fremfor alt slår det mig, at vi endnu ikke har taget den fulde konsekvens af, at vi lige har fået verdenshistoriens (!) største bevilling til integration af medicinhistorisk forsknings- og museumsvirksomhed – og at den har fokus på biomedicinens nutidshistorie.

Dvs. vi taler og handler stadigvæk lidt, som om Novo Nordisk-projektet er en slags “ekstra” ting, som bliver lagt oveni alle de andre opgaver på Medicinsk Museion.

Men sådan er det ikke. Biomedicinens nutidshistorie er centrum og lokomotivet i MM-virksomheden. Sådan har det i princippet været siden MM’s start i 1999 – men med Novo Nordisk-projektet har vi fået de økonomiske muligheder for at gennemføre planen.

Dvs. Novo Nordisk-projektet skal ikke bare gennemføres med 100% succésrate — det skal også gennemsyre hele virksomheden herinde, fordi det er nøglen til at gennemføre den generelle Museion-vision. Dvs. den forskning, undervisning, udstilling og indsamling af den moderne biomedicin som Novo Nordisk-projektet giver mulighed for er ikke glasuren på kagen – det er selve substansen i kagen.

Det betyder, at hele MM’s virksomhed i de næste tre år skal geares til at gøre en række markante aftryk i form af:

• en række forskningsresultater (artikler, afhandlinger, bøger, konferencerapporter) om biomedicinens nutidshistorie
• en markant nyindsamling fra dansk biomedicin
• konferenser og anden anden omkring-virksomhed omkring biomedicinens nutidshistorie
• mindst en særudstilling med fokus på nutidig biomedicin.
• mindst ét nyt undervisningsforløb omkring biomedicinens nutidshistorie

Det medfør — og det er her vi ikke har været helt konsekvente endnu — at vi bliver nødt til tænke lidt mere præcist på hvordan vi prioriterer de nuværende aktiviteter:

1) Forskningen, forskningsseminarer mm.:
Prioriteringen af den moderne biomedicin er måske nemmest at gennemføre på forskningssiden, fordi de nye postdocstillinger og phd-stipendiater er alle finansieret af Novo Nordisk-projektet, og fordi de to faste VIP vil lægge sin forskning her.

Til gengæld har vi ikke være 100% konsekvente mht. gæsteforskerne. De nuværende skal naturligtvis få lov at fortsætte. Men nye gæsteforskere vil kun accepteres hvis de ligger inden for satsningområdet.

Mht. forskningsmøder (som medicin- og helsehistorisk årsmøde, Forum-møder mm.) må konsekvensen vel være, at disse aktiviteter fremover fortrinsvist passes af gæsteforskere og eksterne samarbejdspartners.

2) Undervisningen:
Indtil nu har vi undervist vidt og bredt. Fremover må vi nok lægge den almene medicinhistoriske undervisning (10 ECTS på FSV og VKO-kursus og OSVAL-opgaver uden for satsningsområdet) ud på D-VIP (eksterne lektorer).

Til gengæld bør vi prioritere undervisning, der svinger sammen med satsningsområdet. Fx. kan VKO-kurset drejes i retning af nutidshistorie, og vi kan sagtens begrænse os til at tage OSVAL-studerende, der vil arbejde med nutidshistorie Det betyder også at vi bør prioritere det kursus i “videnskabsteori” som den nye uddannelse i Molekylær Biomedicin er ved at planlægge.

3) Ombygningen:
Vi bliver, som jeg ser det, nok nødt til at droppe ambitionen om at gå igang med den fysiske ombygning, hvis den kræver mere end marginal indsats fra vores egne ressourcer. Flytningen i.f.m. tagrenovationen kostede meget penge og arbejdstid — en tilsvarende flytning og magasineringsprocess i forbindelse med en totalombygning vil medføre mangedobbelt større omkostninger.

4) Udstillingerne:
Hvis ombygningsprojektet stilles på stand-by en tid, så bliver vi nødt til at tage stilling til, hvorvidt vi fortsat skal holde åbent for publikum. Jeg forestiller mig, at det godt kan lade sig gøre, men kun under forudsætning af, at det er tale om en omkostningsneutral virksomhed. Dvs. indtægterne fra specialomvisningerne må balancere udgifterne til omviserne og omvisningskoordinatorerne (dvs. omkostningsneutrale omvisninger).

I forlængelse heraf, bliver vi også nødt til at tage stilling til hvor meget ressourcer som skal lægges ned på at midlertidligt vedligholde og pletforbedre de gamle og udslidte udstilllinger.

Til gengæld bør vi vel satse al tilgængelig udstillingstid, -penge og -energi på at opbygge en eksemplarisk udstilling med fokus på biomedicinens nutidshistorie.

5) Samlingerne:
Tilsvarende argumentation kan føres på samlingssiden. Vi har ikke diskuteret hvordan nyindsamling hhv. genoprettelse af de nuværende samlinger skal prioriteres i forhold til hinanden. Vi har af og til endda talt som om en omfattende nyindsamling ville kunne køres parallelt med genoprettelsen af de nuværende samlinger.

Konsekvensen af Novo Nordisk-projektet må rimeligtvis være at vi nu har yderligere økonomiske reesourcer til at prioritere nyindsamlingen over genoprettelsen af de nuværende samlinger.

Arbejdet med genoprettelsen af de nuværende samlinger må, som jeg ser det, begrænses til følgende tre punkter:

• Vi skal selvfølgelig gennemføre rapporten over de nuværende samlingers kvantitative og kvalitative status, og den deraf følgende tidsplan og budget for genoprettelse af samlinger (dvs. “den grønne”).
• For at kunne bruge eksisterende genstande i den nye biomedicnske udstilling er der vel løbende et vist behov for en del dokumentationsarbejde?
• Og ligeledes er der vel genstande (fx. humane præparater), der må tages hånd om af bevaringstekniske grunde.

Men ellers mener jeg altså, at den ældre samling må sættes på ansvarlig stand-by — vel at mærke, hvis vi skal kunne klare at gennemføre Medicinsk Museon-visionen.

Det betyder overhoved ikke at noget af det store arbjede, der er nedlagt i samlingerne til dags dato (herunder forberedelsen af REGIN-registreringen) på nogen måde er spildt. Tværtimod, det er en glimrende forberedelse for det arbejde, der nu skal laves. Men der skal skiftes fokus – fra dokumentation, registrering og bevaring af de nuværende samlinger, til dokumentation, registrering og bevaring af den moderne biomedicin (nyindsamling)

Konkret diskussion:
Der er en række detaljer i dette samlede prioriteringsbillede, der kan diskuteres: gæstekuratorer, website, sekretariatets arbejde, etc. Men i hovedsag mener jeg at det er rigtigt.

Intet i dette er jo indholdsmæssigt nyt. Vi har talt om satsning på biomedicinens nutidshistorie siden august 1999 – og i handlingsplanen er det netop beskrevet om Medicnsk Museions satsningområde. Men vi har endnu ikke taget de helt konkrete konsekvenser af hvad dette faktisk indebær – og hvilke konkrete prioriteringer det nødvendiggør. Novo Nordisk-projektet er en god anledning til at tænke disse prioriteringsspørgsmål nøje igennem.

Hvordan kan vi så gennemføre Museion-koncepter med konsekvens? På mødet på Strindbergsvej i december sagde vi, at vi ville gennemgå hver enkelt medarbejders arbejdsopgaver konkret set i lyset af MM’s prioriteringer. Men det blev aldrig gennemført.

Jeg vil foreslå, at vi nu tager den øvelse, person for person, opgave for opgave – dvs. gennemgår hvilke konsekvenser satsningen på biomedicinens nutidshistorie de facto vil komme at få for hver og én herinde.

Th

Thomas Söderqvist

Author Thomas Söderqvist

More posts by Thomas Söderqvist