Skip to main content
Biomedicine in museums

UMAC's møde i Uppsala

By October 2, 2005No Comments

UMAC’s (University Museums and Collections) årsmøde i Uppsala i sidste uge (se programmet her) var en flad oplevelse. Nu var jeg i og for sig kun med i 1½ dag (torsdag og fredag e.m.), men jeg har svært at forestille mig at de øvrige dage var meget anderledes. Ingen interessante ideer, ingen interessante spørgsmål og et intellektuelt debatniveau, der kunne rummes på en lillefingernegl. Jeg fik fornemmelsen af mangel på entusiasme, andet end at få lov at komme på en konference på den anden side af jorden. Det virker som om UMAC mest handler om at sætte universitetsmuseer på den politiske dagsorden. Det hjalp selvfølgelig heller ikke på mit indtryk af foretagendet, at der godt nok var en række tilhørere som rakte hånden op efter mit foredrag om MedMus-konceptet, men at ordstyreren afbrød efter kun to spørgsmål med henvisning til at vi skulle holde en programsat 30 minutter lang kaffepause, selv om vi var kommet tilbage efter 2 ½times frokostpause lige før mit foredrag. “Paphoved” sagde jeg, og det forstod han heldigvis ikke.

Thomas Söderqvist

Author Thomas Söderqvist

More posts by Thomas Söderqvist