Jeg har lige læst at Given Imaging‘s pillekamera nu er blevet godkendt til oesophagus-undersøgelser (“PillCam ESO Capsule Endoscopy“). Det er en ret fiks teknologi (se video-præsentation her). (For en dansk studie af tilsvarende undersøgelser i tarmområdet, se denne artikel).
“Den skal vi da have”, tænker man. Og næste tanke er så … “Hvorfor?”. Hvad er kriterierne for at indsamle netop den? Fordi jeg nu tilfældigtvis har et refluks-problem og er enormt interesseret i min “egen” sygdom? Eller fordi 300.000 danskere har refluks-problemer? Eller fordi det er en “fiks” billed-teknologi? Eller fordi det er lille digitalt videokamera på nye opdagelser? Eller fordi den er repræsentativ for et eller andet? Eller …?
Mit forslag er: – fordi den udstillingsmæssigt vil gå godt i spænd med den anonyme Losec/Nexium-pille, 1990-talets største farmakologiske salgssucess. Forestil jer et stort rum, med kun to små lyse piller på et lilla klæde, med spotlight på … dvs. den ene pille til diagnostik, den anden til behandling. To piller mod mavesurt humør. Og så i hjørnet et endoskop, en skalpel og andre invasive instrumenter, som kontrast.