Hermed baggrundsmateriale til Mortens og Mette Kias seminaroplæg tirsdag den 18. april. De skriver “De forskellige genstandsforslag, illustrationsforslag o.a. i synopsen skal opfattes som eksempler, gode idéer, indfald i en god og helt ufærdig blanding”.
Hans Buhl, Morten Arnika Skydsgaard, Mette Kia Krabbe Meyer
Menneske og maskine
INTRODUKTION
Ingen kan være i tvivl om, at vores liv gennem de sidste århundreder er blevet stadig mere påvirket at teknologi. Det er sigende, at vi taler om ”den industrielle revolution” og om ”informationssamfundet”, når vi skriver historie, for det viser i hvor høj grad, det er blevet umuligt at tænke samfundet løsrevet fra teknikken og teknologien. Teknologien har ikke blot ændret vores omgivelser, men også vores måde at leve og arbejde på, og ja, har også sat sine spor i vores måde at tale om og opfatte verden og os selv på.
En udstilling om forholdet mellem menneske og teknologi kan pga. teknologiens voldsomme udbredelse handle om stort set alt. Man kan vælge at begrænse sig ved at indskrænke definitionen af teknologi, men her har vi i stedet for valgt at bibeholde den brede definition og i stedet for trække nogle mere præcise spor gennem et komplekst felt. Under overskrifterne liv, tanke, kommunikation, krig, transport og forbrænding slår vi ned på seks områder:
– Menneskets skabelse og naturvidenskabens manipulation med livet.
– Bevidsthedens og teknologiens indflydelse på samme.
– Menneskets sanser og massekommunikationsteknologien.
– Kamp og krigsteknologi.
– Bevægelsessystemet og transportteknologien.
– Fordøjelsessystemet og forbrændingsmotorerne.
Inden for alle emner tilstræber vi at få dækket forskellige aspekter af menneske-maskine problemstillingen. Vi vil vise, hvordan naturvidenskaben har gjort kroppen til et forståeligt ”maskineri”, hvor der er opnået større og større klarhed om, hvad de enkelte dele består af, og hvordan de arbejder sammen. Vi vil også give et indblik i, hvordan mennesket har grebet ind i kroppens funktioner, fra de tidligste tider til vor tids højteknologiske samfund. Endelig vil vise, hvordan den teknologiske udvikling har ført en række opfindelser med sig, der på forskellig vis mimer den menneskelige krops funktioner og som skaber en grundlæggende forandring af vores liv og virkelighedsopfattelse. Med opfindelserne er også fulgt en række etiske dilemmaer, som skal trækkes frem.
I tidernes morgen var teknologien simpel og overskuelig, mekanisk og forudsigelig. Det gav anledning til en opfattelse af teknologien som menneskets modsætning. Det kolde, overskuelige, følelsesløse apparat kom til at stå over for det varme, komplekse, følende individ. Det er også den grundlæggende tanke i mange menneskers opfattelse af menneskets frihed. Mennesket er frit, fordi det tænker og føler, og fordi dets tanker og handlinger er uforudsigelige og derfor frie.
Hvor tidligere tiders science fiction handlede om, hvordan teknologien blev levende, handler nutidens ofte om, hvordan det levende i virkeligheden er en teknologi. Tidligere skulle man komme overens med, at teknologien kunne mere og mere, og man nærede drømmen om at gøre den så avanceret som naturen. Nu skal man komme overens med, at mennesket er underlagt teknologien, og i et vist omfang selv er ved at blive til teknologi. Måske er Matrix med dens computersimulerede virkelighed udtryk for, at vi nu er bange for, at virkeligheden forsvinder og alt bliver til teknologi?
Udstillingen er på nuværende tidspunkt tænkt som et edderkoppespind. I midten af udstillingssalen finder man en model af det kunstige menneske, en sammensat figur, der på én gang fortæller historien om teknologiens indgreb i og supplement til menneskekroppen, på én gang inkarnerer den delvise fremtidsforestilling om et helt kunstigt menneske, hvad enten det er af biologisk eller elektronisk karakter. Ud fra denne figur ligger forskellige vifteområder, der hver behandler de oven for opsummerede områder. Bevæger man sig ud fra fremtidsvisionen mod salens sider kommer man i mange sektioner på en rejse tilbage i tid. Fx. føres det kunstige liv og naturvidenskabens forskning i den menneskelige forplantning tilbage til tidligere tiders forestillinger om forplantningen og mere primitive præventionsteknikker.
I alle afsnit af udstillingen skal der være en bred variation af materiale, genstande, film, tekst og installationer, der kombineres med et stort antal interaktiviteter.
LIV
Mål
At give en oplevelse af det særegne i menneskets skabelse.
At give et indblik i, at hver enkelte menneske er unikt.
At udstille de teknologier til skabelse af og begrænsning af liv, der er udviklet gennem tiderne, samt at bringe de dilemmaer, som de har ført med sig, til debat.
Beskrivelse
Naturvidenskaben ser forplantningen som et resultat af evolutionen, og den kan forklare, hvordan sædcelle møder æg og et nyt individ dannes. Den definerer også i vid udstrækning forplantningen som det vigtigste kendetræk ved menneskelivet, og her er der overensstemmelse med religionen og Bibelens udsagn om, at Gud har givet mennesket evnen – og forpligtelsen – til at forplante sig.
Samtidig har naturvidenskaben gjort det muligt for mennesket at kontrollere forplantningen. Mennesket har fået mulighed for at skabe og begrænse liv i stadig større omfang. Der eksisterer p-piller og kondom, men også abort, hormonbehandlinger, kunstig befrugtning og kunstigt liv.
Vi er endnu ikke der, hvor graviditeten er ophørt med at være en kvindelig byrde og finder sted i kunstige miljøer, som i filmen Fagre ny verden, men den kunstige befrugtning og kuvøsen kan ses som skridt på vejen til denne fremtidsvision.
Maskiner findes i et antal eksemplarer, mens hvert menneske er unikt. Vores særegenhed fremgår af vores fingerspidser (fingeraftryk) og af vores sekreter (blod, sæd), således at en dråbe af os er bevisbyrde nok til at sende os i fængsel. Menneskets historie strækker sig ydermere millioner af år tilbage, idet vi er produkter af evolutionen, dvs. af en udvælgelse, hvor funktioner og ydre træk er blevet udviklet. Nøglen til en forståelse af denne diversitet og evig forfinelse ligger i DNA’et. I hver celle findes livets kode, og forestillingen om at bryde koden er forbundet med (skræk)forestillingen om, at vi måske alligevel trods vores særegenhed kan kopieres og altså i sidste ende blive til eksemplarer.
Forestillingen om at skabe et kunstigt menneske er gammel. I vor tid kan vi kunstigt genskabe dele af det menneskelige maskineri, fx hvis et organ sætter ud (dialyseapparat, hjertelungemaskine, kunstigt hjerte). Vi eksperimenterer også med kloning af DNA’et, som i fremtiden vil kunne danne baggrund for skabelse af reserveorganer.
Konkrete udstillingsforslag
Genstande:
Fertilitet: En valnød (Det latinske navn Juglans er sammensat af jovis som er det samme som Jupiter og glans, som betyder nød. I oldtidens Grækenland strøede man valnødder for bryllupsgæsterne for at sikre frugtbarhed for de nygifte), et moderne hormonpræparat. Biologi: Fostre på forskellige udviklingstrin, Præventionsmidler: Kyskhedsbælte og p-piller, Fødselsinstrumenter: fødselstang, sugekop, lattergas, instrumenter til kejsersnit. Kunstig befrugtning: petriskål, katetre, sædopsamler og anden fertilitetsteknologi. Breve fra nogle af de første heldige forældre.
Arvelighed/Individualitet: Model og beskrivelse af DNA sammen med maskine og beskrivelse (f.eks. ”individuel” Miele-vaskemaskine), venindebog (med yndlingsfarve, yndlingsskuespiller, billede) sammen med genkort, Kontaktannonce sammen med fænotypebestemmelse (højde, øjenfarve etc.).
Billeder:
Maleri forestillende Eva som gravid og Adam med rejsning, Lennart Nilssons fotografier, tidlige og anatomisk ukorrekte illustrationer af børn i moderens mave, børnetegninger af gravide kvinder, kobberstik af sædcelle med lille menneske i.
Film:
Om det første reagensglasbarn (Louise Brown (1978-)), Om abort (Vera Drake).
Interaktiviteter:
Arvelighed: Det genetiske spejlkabinet (fra Eksperimentariet). Undersøg 9 af dine arvelige karaktertræk og find ud af, om du er den eneste gæst, som netop har dine 9 træk. Resultaterne indtastes på en computer, som giver een svaret. Medicin: Kunstig befrugtning som videospil (sæt dig i skaberens sted). Kunstig livmoder (vend tilbage til fostertilstanden).
TANKE
Mål
At give publikum en oplevelse af, hvordan naturvidenskaben har defineret bevidsthed og tanke som hjerneprocesser og kortlagt dele af dens anatomi.
At skabe forståelse for, hvordan teknologien kan indvirke på vores bevidsthed.
At give indsigt i de forskellige teknologier, der efterligner processer i den menneskelige bevidsthed, og at skabe debat om udviklingen af kunstig intelligens.
Beskrivelse
Før kroppen blev kortlagt af naturvidenskaben, var sjælen urørlig og udefinerbar og eksisterede i mange religioner som legemets modsætning. Den materialistiske filosofi gjorde forholdet mellem sjæl og legeme til en mekanisk forbindelse. Descartes mente f.eks., at koglekirtlen udgjorde en kommunikationsvej mellem de to, og han gjorde i princippet sjælen eller bevidstheden til en biologisk størrelse, selv om han fastholdt troen på menneskets frie vilje. Siden har naturvidenskaben vel nærmest parkeret sjælen eller bevidstheden i hjernen. Det er her tanker og følelser har deres hjemsted, og naturvidenskaben forsøger at klargøre, hvordan de dannes og ind i mellem også at påvirke hjernens funktioner ad mekanisk eller kemisk vej (elektrochok, lykkepiller/blodpropopløsende medicin, amfetamin). De teknologiske indgreb er dog ofte meget grove og diskuterede, fordi de rammer mange andre af hjernens funktioner (fx det hvide snit og psykofarmaka). Der er også en trang til at sætte sig helt ud over naturvidenskaben, når det drejer sig om bevidsthed og sjæl, hvilket ses i tidens dyrkelse af fx spiritualitet og alternativ medicin.
Samtidig er naturvidenskaben blevet i stand til at skabe teknologier, der efterligner hjernen. Man kan nu skabe apparater, der kan udføre langt mere komplekse opgaver end den menneskelige bevidsthed. Det er dog først og fremmest matematisk-logiske opgaver, der kan udføres elektronisk, fx med regnemaskiner og computere. Forståelsen af hjernens funktion og dens evne til at genskabe tabte funktioner er dog stadig meget mangelfuld. Vi er langt fra at kunne skabe noget, der ligner en menneskelig hjerne, og spørgsmålet er, hvor langt man nogensinde vil kunne trænge ind i det enkelte individs hjerne. Spørgsmålene om, hvordan man definerer intelligens stadig er ubesvarede. Det er f.eks. meget svært at beskrive, hvorledes forskellige problemer formuleres og løses af den menneskelige bevidsthed. Det indebærer prioritering, begrænsninger og valg, hvilket teknologien ikke umiddelbart er indstillet til. I mange spillefilm er det imidlertid ikke menneskets evne til at løse problemer, der fokuseres på, men vore følelser. Der er udviklet teknologier, der kan reagere positivt eller negativt og simulere at have menneskelige følelser. Den ultimative test for androiden er derfor også forelskelsen (Blade Runner, Matrix).
Konkrete udstillingsforslag
Genstande:
Etnografi: Hvid due og sort ravn (kristne symboler på den frelste og den fortabte sjæl), andre etnografiske symboler på sjælen, Biologi: koglekirtel, hjerner fra menneske og dyr, modeller af hjernen, frenologisk hjernemodel, hjernescanner Teknologi: regnemaskine, tidlig computer, mikrochips, neuralt netværk.
Andet:
Beretninger fra mennesker med psykiske lidelser, avisudklip om det hvide snit.
Film:
Gøgereden, AI, dokumentariske klip om psykiatri, kunstig intelligens etc., medicinske klip med billeder af hjerneaktivitet, Blade Runner, Matrix.
Interaktiviteter:
Synsbedrag, hallucinationer, hjerneaktivitet. Eksperimenter med menneskelig læring, intuitiv genkendelse.
KOMMUNIKATION
Mål
At give en oplevelse af og en forståelse for sansernes funktioner, muligheder og begrænsninger.
At give et indblik i, hvorledes teknologien dels har gjort det muligt i nogen grad at kompensere for tab af sanser, dels har gjort det muligt at få formidlet indtryk fra en verden og en tid, der ligger uden for vores sanseapparats rækkevidde.
At vise, at nogle af disse ”udvidelser” i form af telekommunikation i høj grad har ændret vores opfattelse af verden.
Beskrivelse
Det er igennem sanserne, vi registrerer og kommunikerer med omverdenen. Af samme grund er de også blevet opfattet og fortolket på mange forskellige måder igennem historien.
Naturvidenskaben har analyseret sanseapparatet i stadig større detalje. Ørets og øjets opbygning og funktion er f.eks. blevet studeret og beskrevet grundigt. Samtidig er man blevet klogere på tab eller svækkelse af sanserne pga. ulykker, sygdom eller alder, og den nedsatte livskvalitet, som det har ført med sig, er forsøgt højnet igen ad teknologisk vej. Hørerøret er et tidligt eksempel på en høreteknologi, det såkaldte Cochlear Implant et helt aktuelt. Det er specielt interessant, fordi det indopereres i kroppen og laver direkte elektrisk stimulation af hørenerven. Det vil sige, at grænsen mellem mennesket og maskinen reelt er udvisket.
Apparater bruges imidlertid ikke blot til at kompensere for svækkelse af syn eller hørelse. Der findes som bekendt en lang række apparater, der kan give os billede og lyd fra fjerne tider og steder. Kikkerten gør det muligt at se længere, fotografiapparatet gør det muligt at fastholde synsindtryk, telefonen gør det muligt at tale med folk uden for hørevidde, mens fjernsynet gør det muligt at ”være til stede” ved fjerne begivenheder her på kloden – eller på andre planeter.
Nutidig kommunikationsteknologi gør det muligt at flytte stadig større mængder af information stadig hurtigere – og billigere, hvilket tydeligt fremgår, hvis man sammenligner båndbredde og pris pr. informationsenhed ved henholdsvis telegraf og moderne lyslederoverførsel. De første telegrafkabler kunne kun overføre få ord pr. minut. Til gengæld kostede de en formue. I dag henter vi websider med millioner af bits fra hele verden næsten gratis.
Denne stigning i informationsflow, herunder den moderne massekommunikation har ændret vores opfattelse af verden. De første elektroniske lyde og billeder virkede magiske. For mange var det uforståeligt, at man kunne sende billede og lyd. I dag flyder den virkelighed, som massekommunikationens billeder og lyde giver os adgang til, sammen med verden, der er omkring vores egen krop. Man siger ofte at verden er blevet mindre, og det er rigtigt, fordi vi gennem medierne har et indtryk og en fornemmelse af andre steder på kloden. Men det er også forkert, fordi det jo samtidig giver os langt mere at forholde os til end vores umiddelbare omgivelser.
Konkrete udstillingsforslag
Genstande:
Biologi: Øjne og ører fra mennesker og dyr, modeller af det indre øre eller øje. Medicin/teknologi: Høreapparater, briller, glasøjne, telefoner, radioer.
Andet:
Nødmeldinger fra Titanic.
Film:
Dokumentarisk klip fra 9/11, månelandingen. Sekvens, som viser stemmelæbernes arbejde.
Interaktiviteter:
Forskellige syns- og høreundersøgelser. Paraboler til opfangning og forstærkning af lyd (”Hviskeparaboler” eller ”Store ører”). Simulation af lydoplevelsen fra et ”cochlear implant”. Opstillinger til at teste hvor god man er til at huske toner eller farver. Snitmodel af øje til illustration af billeddannelse på nethinden samt brillers virkning. TV med kraftig lup som viser, at billedets mange farver er dannet af røde, grønne og blå prikker. Live-forbindelse med 3 forskellige steder på jorden. Evt. museer. “Hvor gamle er røgsignalerne? Brevet? Telegrammet? …..SMS’en?
KRIG
Mål
At vise at teknologien er et tveægget sværd, som kan hjælpe og lette eller slå ihjel.
At vise hvordan ”maskinen” har styrket håndens, ja hele kroppens kampevne.
At vise hvordan teknologien tilsvarende er blevet benyttet til at beskytte kroppen.
Beskrivelse
Kamp og krig har altid været knyttet til brug af genstande og teknologi. Afsnittet vil uundværligt trække de lidt mere dystre sider af maskiner og teknologi frem, samtidig med at det vil føje endnu nogle perspektiver på forestillingen om “mennesket som en maskine”, som er en side af den trænede soldat, der forsager smerte og når sit mål til trods for de største umenneskeligheder.
Mennesket og dermed soldaten har forsøgt at skærme og forstærke kroppen. Rustningen lagde et panser omkring kroppen, gasmasken beskyttede lungerne og camouflagetøjet gjorde soldaten usynlig. Flyet og dets cockpit gjorde soldaten til en fugl. Samtidig har medicinen forsøgt at behandle de former for legemsbeskadigelse, som soldaten kunne komme ud for, f.eks. sysæt til stiksår, tænger til udtrækning af kugle, amputationsværktøj og behandling af granatchok. Sidstnævnte illustrerer, hvordan nye våben skaber nye lidelser.
Menneskets knytnæve blev i første omgang erstattet af stenøksen, kniven, sværdet og andre mordvåben, som i vor tid findes i endnu flere former. Armens rækkevidde var imidlertid kort, hvorfor spyddet, buen og geværet blev populære. Det ultimative, “sansende” våben blev det selvsøgende missil, som på “menneskelig” vis jagter sit bytte.
Der skete imidlertid også ændringer i selve krigsførelsen, som i første omgang var foregået mand til mand. Teknologien muliggjorde stadig større kanoner, bomber og granater, således at få mænd kunne udrydde først hundreder og senere tusinder af mennesker. Kulminationen var måske Hiroshima i 1945, hvor en A-bombe sprængte en hel by væk. Den kolde krig var på en måde en maskinernes kamp, idet det drejede sig om antallet af tanks, langtrækkende bombefly, missiler og sprænghoveder.
I Golfkrigene har USA ført højteknologisk krig på afstand med begrænsede egne tab til følge. De mennesker der har stået over for maskinerne har derimod lidt ufatteligt.
Konkrete udstillingsforslag
Genstande:
Teknologi: Forskellige typer af våben. Personligt beskyttelsesudstyr.
Medicin: Anatomiske præparater af fysiske traumer. Modeller/billeder af f.eks. amputerede personer. Proteser.
Installation:
Model af byen Hiroshima med Enola Gay (atombomben) over. Diorama med skyttegrav.
Interaktivitet:
Konkrete eller virtuelle kamp- og krigslege.
Opstilling til måling af sigtepræcision eller håndens styrke
TRANSPORT
Mål
At give en oplevelse af, hvad det vil sige, at mennesket er et gående – og ikke et flyvende eller svømmende – væsen, der har trang til og behov for at bevæge sig.
At give en forståelse for, hvordan man kan blive berøvet sin evne til at gå og løbe og for, hvordan teknologien kan afhjælpe et bevægehandicap.
At give en oplevelse af, hvordan transportmidler ændrer vores oplevelse af bevægelse – og af tid og rum.
Beskrivelse
Evolutionen har givet mennesket ben at gå på for 4-5 mio. år siden, og vi har udviklet os til sålegængere med en muskulatur, der kan holde os oprejste og bevæge os fra et sted til et andet. Det nyfødte barn bøjer arme og ben og lærer siden at kravle og gå. Siden tidernes morgen har vi altså været i bevægelse. Vi har båret ting, og vi har anvendt andre levende væsener som heste, kameler, lamaer, okser og rensdyr som pakdyr eller transportmidler. Vi har set landskabet forandre sig i takt med vor bevægelse fremad, og vores verden og viden har derfor været knyttet til og begrænset af vores bevægelsesapparat. Et bevægelseshandicap kan imidlertid fratage os evnen til at gå og løbe (sclerose). Teknologien kan i nogle tilfælde afhjælpe (medicin, operation, fysioterapi) eller den kan kompensere (krykker, kørestol, løbecykel).
Samtidig med at naturvidenskaben er blevet klogere på menneskets gang, har man udviklet avancerede transportmidler, der kan transportere os langt hurtigere, end benene kan løbe. Vi kan tilbagelægge store afstande ikke blot på landjorden, men også til vands og i luften. Sammen med kommunikationsteknologien har transportteknologien ændret vores opfattelse af tid og rum. Et stort udsnit af befolkningen kan nu rejse ”mod og med tiden”, vi kan krydse kloden, og det fjerne er ikke længere uden for vores rækkevidde.
De tidligste køretøjer var primitive og klart adskilte fra kroppen, men i den mest avancerede transportteknologi oplever man en sammensmeltning mellem menneske og maskine. F.eks. er piloten i en moderne jetjager en helt integreret del af flyet. F.eks. går hans bevægelser af styrepinden gennem en computer inden de påvirker styreflapperne. For at kunne dreje så skarpt som muligt er flyet nemlig presset så langt ud over sin stabilitetsgrænse, at det slet ikke ville kunne styres manuelt.
Konkrete udstillingsforslag
Genstande:
Anatomiske modeller af fod og ben, skoindlæg, løbesko, krykker, kørestol, løbecykel, racerbil, charterbillet eller kataloger.
Andet:
Goethes rejsebeskrivelser, Victor Hugos beskrivelse af en jernbanerejse, beskrivelse af sammenhængen mellem krop og transportmiddel, film med bevægelsesstudier eller dokumentarisk klip om charterrejsen
Interaktivitet:
Ganganalyse (en visualisering af, hvordan vægten flytter sig, når man går), et cockpit (fra en eurofighter!), en fartsimulator (der kan visualisere, hvordan man føler høj fart (racerbil) og ikke føler høj fart (flyvemaskine).
FORBRÆNDING
Mål
At give et indtryk af at kroppen kan opfattes som en biokemisk maskine, der kan opretholde sig selv og udføre et arbejde ved den rette tilførsel af mineraler, proteiner og energi m.v.
At illustrere, at mange af kroppens funktioner gennem tiderne er blevet erstattet, bl.a. mekanisk, kemisk, elektronisk e. l. samt at der er tilsvarende er blevet udviklet værktøj og maskiner som sætter mennesket i stand til at udføre opgaver, som kroppen ellers ikke magter.
At give forståelse for, at vi ikke kunne leve det liv vi gør, uden at have teknologi til transport og det tunge arbejde, men at denne livsform har store omkostninger for både krop og miljø.
Beskrivelse
En mindre del af området skal handle om kroppens ernæring, som har to distinkt primære aspekter, et stofaspekt og et energiaspekt. Stofaspektet berører spørgsmål som: Hvad består kroppen af? Hvad kommer der ind i den, og hvad kommer der ud af den? Hvordan har dette ændret sig gennem tiderne og i forskellige kulturer? Tidligere var fejlernæring, underernæring og sult ikke ualmindeligt i Danmark. I vor tid er vitaminpillen ligeså obligatorisk som tandbørstning for børn, som går på indkøb med forældrene i et globaliseret supermarked med alskens grøntsager og madvarer.
Energiaspektet belyser, hvordan kroppen virker som forbrændingsanstalt, altså hvordan vi gennem føden får den nødvendige energi til at kunne arbejde. I vore dage er bevidstheden om motion enorm, fordi vi til forskel fra tidligere tider, er havnet i en overskudssituation. Vi er fulde af energi, som lejrer sig på ydersiden af og indersiden af kroppen, og har betydet, at vi nu udvikler nye teknologier for at få kroppens forbrændingsanstalt i gang i fritiden, fx med romaskiner og kondicykler. Her kunne publikum selv få lov til at svede ved forskellige aktiviteter, hvor man fx kan måle det udførte arbejde og sammenligne det med energien i bestemte fødevarer. Således skal området vise, at den at den teknologiske udvikling til dels har forårsaget vor tids fedmeepidemi.
Tidligere brugte vi primært vore egne muskler og senere visse dyrs. I de sidste par århundreder har vi i stigende grad ladet maskiner og anden teknologi udføre det tunge arbejde. Således skulle der for tusinde år siden næsten hundrede menneskers arbejdsindsat til at brødføde hundrede mennesker, i vor tid kan det klares af nogle få stykker. Det har imidlertid skabt et andet problem, thi vi kan ikke nøjes med energien fra solen, men må afbrænde store mængder fossilt brændsel. Der er så mange maskiner i verden nu, at deres forbrænding har forstyrrer klimaet og er ved at ændre leveforholdene for mennesker og dyr.
Konkrete udstillingsforslag:
Genstande:
Biologi: Hjertet fra en gnaver (lille dyr og lille forbrænding), fra et menneske, fra en elefant (stort dyr og stor forbrænding), Medicin: pacemakere og kunstige ”hjerter”. Anden teknologi: Ploven, robotten, andre kraft- og transportmidler.
Installation:
Noget, som skal vise kontrasten mellem tidligere tiders hårde arbejde (koksarbejderens, ølkuskens) og vor tids mekaniserede arbejde (truckmandens).
Interaktiviteter:
Måling af EKG, puls og blodtryk. Håndpumpe til simulation af hjertets arbejde. Computerprogram til beregning af energiforbrug. Bestemmelse af vægt, taljemål, BMI og fedtprocent m.v.
Motionscykler og romaskiner, evt. med simulator og/eller effektmåler.
SKITSE TIL SALEN “MENNESKE OG MASKINE”
Tanke
Liv Kommunikation
Arvemasse Hjerne
Kønsorganer Øre øje stemme
Prævention Psykofarmaka Høreapparat, briller
Kunstig befrugtning Kunstig intelligens Telegraf, fjernsyn
Kloning
Det kunstige menneske Stenøkse Hånd Krig
Teknologisk. Biologisk Selvsøgende missil
Atombombe
Robot
Kondicykel Transportmidler
Kunstigt ben
Hjerte
Ben
Forbrænding
Transport
