Skip to main content
Biomedicine in museums

Seminar om nanoteknologi og intellectual property, Kbh. torsdag 25. aug.

Følgende seminar kan ses i forlængelse af det seminar Arne Hessenbruch holdt på Medicnsk Museion i september 2004 (se også hans artikel i Årsskrift for Medicinsk Museion, 2005). Den generelle problemstilling med udgangspunkt i Nowotny mfl. er i høj grad relevant også for den biomedicinske vidensproduktion

Arne Hessenbruch, Science and Technology Studies Program, MIT (http://arne.hessenbruch.org)
Torsdag, den 25. august 2005, kl. 19.45, auditorium 10, H. C. Ørsted Instituttet, Universitetsparken 5, Kbh
“Nanoteknologi og intellectual property”

Helga Nowotny et al (Re-thinking science: knowledge and the public in an age of uncertainty) har beskrevet den glidende ændring i de sidste par årtier fra en videnskab, der stiler mod viden, hen imod en forskning, der stiler mod markedsprodukter. Dette medfører mange nye spændinger i den videnskabelige dagligdag. Jeg vil give et overblik over disse spændinger – mest illustreret med eksempler fra nanoteknologi i USA, især ved MIT. Jeg vil i mindre grad trække på danske eksempler, men dog søge at pege på konsekvenserne for Danmark.

Efter foredraget inviterer Selskabet på øl og lidt smørrebrød for 20 kr. i Institut for Matematiske Fags frokoststue. Personer, der ikke er medlemmer, er velkommen til at komme til et arrangement før beslutning om evt. indmeldelse. Vedr. indmeldelse, kontakt sekretæren: Donald B. Wagner, Jernbanegade 9B, 3600 Frederikssund, tlf. 3331 2581; e-mail: vhs@math.ku.dk

Thomas Söderqvist

Author Thomas Söderqvist

More posts by Thomas Söderqvist