Forslag til oprettelse af en temporær stilling som ”science writer–in–residence” ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU
Den 18. januar 2005
Baggrund
Forskning, især biomedicinsk forskning, indtager en stadig vigtigere rolle for samfundet som helhed og for den enkelte borger. Der er et stadig mere intenst fokus på formidling af forskning til befolkningen.
Et kontant udtryk for disse krav er Videnskabsministeriets Tænketank Vedrørende Forståelse for Forskning, som blev nedsat i 2003. Tænketanken anbefaler i sin rapport Forsk og Fortæl fra 2004 blandt andet, at forskningsinstitutionerne går kraftigere ind i formidling til omverdenen. Konkret foreslår man, at der afsættes to procent af forskningsbevillingerne til formidling.
Rapporten slår fast, at er ikke blot er brug for den sedvanlige traditionelle forskningsformidling. Der er behov for nytænkning for at få en bedre, mere kvalificeret og mere engagerende formidling. Tænketanken anbefaler derfor, at der afsættes midler i ministerielt regi til utraditionel formidling i nye og anderledes formater.
Forslag
Jeg foreslår at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet tager initiativ til at tilknytte en ”science writer-in-residence”, som ville give fakultetet mulighed for at gå i spidsen med at afprøve nye former for forskningsformidling.
”In-residence”-institutionen er kendt fra en lang række universiteter, især i den angelsaksiske verden. Fx har MIT, University of Edinburgh, University College i Dublin og The University of Newcastle upon Tyne Medical School (og mange andre) tilknyttet ”writers-in-residence”. Andre universiteter har ”artists-in-residence”, fx Imperial College, London.
Men der kendes også eksempler på, at man har ansat en egentlig videnskabelige skribent, fx har Department of Chemistry, Cambridge University en kemiker og videnskabsskribent tilknyttet instituttet som ”science writer-in-residence” (se http://nextwave.sciencemag.org/cgi/content/full/2002/03/28/2).
Vilkår
Tilknytningen som ”science writer-in-residence” indebærer ikke en bunden opgave. Vedkommende skal færdes på fakultetet og have mulighed for at fordybe sig i udvalgte forskningsprojekter og problemstillinger.
Skribenten vil have en priviligeret ”udkigspost”, hvorfra der vil være et hav af muligheder for at formidle i forskellige formater. Det vil således være oplagt at fremstille artikler til diverse trykte medier i Danmark såvel som i udlandet. Endvidere er det en oplagt mulighed for at kaste sig ud i større formidlingsprojekter såsom bøger eller projekter udført i samarbejde med elektroniske medier. Ligeledes kan man forestille sig, at skribenten medvirker til at slå bro og skabe kontakt til andre fora såsom videnskabscafeer og lignende. Det er dog vigtigt at erkende, at det ligger i stillingens natur, at udkommet ikke kan forudsiges, men i høj grad er op til den ansatte.
Man må fra fakultetets side kræve, at den tilknyttede skribent skal være i stand til at reflektere. Ikke alene over selve den forskning vedkommende får indblik i, men ligeledes over sin egen og formidlingens rolle i et bredere perspektiv.
Ansættelse
Man kunne forestille sig en i første omgang toårig forsøgsperiode med mulighed for et års forlængelse. Derefter vil det være naturligt at tage ordningen op til vurdering og overveje, hvorvidt den skal fortsætte og i givet fald under hvilke betingelser.
Angående finansiering kunne man overveje at søge øremærkede midler hos fonde. Villum Kann Rasmussens Fond er en oplagt mulighed.
For at få de mest kvalificerede ansøgere bør man kræve at indehaveren har både videnskabelig uddannelse på højt niveau (phd-niveau eller tilsvarende) og dokumenterede evner til kvalificeret videnskabsformidling.
Thomas Söderqvist
