Her er forslaget til et nyt kursus i fagets videnskabsteori på civilingeniøruddannelsen i medicin og teknologi ved DTU og KU — det er beregnet at køre fra foråret 2006. Det er kun et forslag og det er ikke godkendt af studienævnet endnu, så synspunkter modtages gerne.
Forslag til kursus i fagets videnskabsteori på civilingeniøruddannelsen i medicin og teknologi ved DTU og KU
Formål: At give de studerende nogle begrebsmæssige verktøjer til at reflektere over deres eget fag i filosofisk, samfundsvidenskabeligt og historisk perspektiv. Verktøjskassen består af en række grundbegreber i ‘science and technology’-studies. Afslutningsvist skal de studerende selv prøve at bruge værktøjerne til at analysere et ‘case’ fra deres eget fag.
Kursusomfang: 2,5 ECTS . Dvs. de studerendes arbejdsindsats er 70 timer, hvoraf 10 konfrontationstimer, ca. 40 timers læsning og ca. 20 timer til afsluttende opgave.
Kursuslitteratur: Sergio Sismondo, An Introduction to Science and Technology Studies, Blackwell (2004), 202 ss (heraf 172 ss. pensum).
Kursusansvarlig: professor Thomas Söderqvist, Medicinsk Museion, KU
Kursustidspunkter: 2 dobbeltimer per dag, fem undervisningdage, onsdage i fem uger (men tidspunkterne kan selvfølgelig forhandles med studienævnet).
Kursusform: 10 introducerende forelæsninger hvor grundbegreber i lærebogen gennemgås og forklares med konkrete eksemplificeringer fra biomedicin og medicinsk teknologi.
Eksaminationsform: 5 siders afsluttende opgave, der behandler et eget valgt case, der analyseres med udgangspunkt i en eller flere af de teoretiske tilgange i lærebogen.
Kursusindhold:
1. time: Klassiske videnskabsteorier:
Den logiske positivisme og induktionsproblemet; falsifikationisme (Popper); klassiske teknologiopfattelser. Den Kuhnianske revolution: paradigmer og normalvidenskab, teori-afhængig observation og inkommensurabilitet.
2. time: ‘The strong programme’: metodologisk symmetri, ‘interest’-begrebet.
3. time: Neo-kantiansk og social konstruktivisme:
‘Contingency of facts’ og teorikonstruktion; videnskabelig nominalisme vs. realisme; empirisme; klassifikationssystemer og heterogen konstruktion; objektivitet og stabilisering af data.
4. time: Aktørsnetværksteori: laboratoriet som kognitiv værksted:
Laboratoriearbejde som ‘bricolage’, ‘tacit knowledge’, ‘the experimenters’ regress’
5. time: videnskabelige diskurser:
Logisk argumentation og videnskabelig retorik; reflexivitet; ‘trading zones’ og ‘boundary objects’; videnskabelig metaforik og begrebsdannelse; videnskabelige kontroverser.
6. time: Biomedicinens og den medicinske teknologis historiske fremvækst
Biomedicinen i et længere videnskabs- og teknologihistorisk perspektiv; biokemiens, molekylærbiologiens og medicinens udvikling i det 20. århundrede; klassiske molekylærbiologiske, teknologiske og biomedicinske ‘milestones’
7. – 8. time: Presentation af Medicinsk Museions medicinske instrumentsamlinger; den bioteknologiske kulturarv. Diskussion af opgave.
9. – 10. time: Den biomedicinske forsknings og medicinske teknologis sociale organisation:
Merton’sk strukturfunktionalisme og klassisk forskningsetik, CUDOS, videnskabens ethos; ‘The scientific reward system’; Mattheus-effekten; videnskabelig stratifiering. ‘Triple-helix’-begrebet og ‘technoscience’-begrebet; ‘Peer review’ og citationsstudier; videnskabelig uredelighed; ‘boundary work’; modeller for videnskabskommunikation; videnskabelig ekspertice
