Det Strategiske Forskningråd har lige offentliggjort sit forslag til 10 væsentlige strategiske forskningsområder, herunder området “Individperspektiv i fremtidens sundhedsvæsen”. Forslagene kan læses i denne pdf-fil. Det er interessant for os, fordi på den måde området er formuleret, fremstå det som den forskningsstrategiske ekvivalent til Medicinsk Museions handlingsplan på det kulturhistoriske område, dvs. fokus på molekylariseringen og digitaliseringen af medicinen i de sidste 50 år. Her er teksten fra Forskningsstyrelsens hjemmeside:
Individperspektiv i fremtidens sundhedsvæsen
Genomforskning og andre bioteknologiske gennembrud ændrer i disse år hastigt vor opfattelse af sygdomsårsager og behandlingsmuligheder. Den videnskabelige erkendelse, der er et resultat af kortlægning af det humane og andre genomer kombineret med fremskridt inden for molekylær biologi og bioteknologi, har givet en helt ny opfattelse og molekylær indsigt i mange store sygdomme og cellulære funktioner hos såvel raske som syge. Denne udvikling betinger også en ny opfattelse af udviklingen af nye lægemidler, der i meget højere grad er tilpasset den molekylære forståelse, og som giver grundlag for en mere individorienteret og differentieret behandling. Effekten heraf vil være såvel en mere effektiv behandling som færre bivirkninger for den enkelte patient.
En anden ”revolution”, der er grundlag for det individorienterede sundhedsvæsen, er udviklingen inden for informationsteknologien. De enorme mængder af data, som produceres inden for molekylær biologi, kan kun håndteres i højt udviklede informationsbehandlingssystemer. Det er de samme, der danner grundlag for en forståelse af sammenhæng mellem enkeltmolekyle og befolkningsgrupper – den såkaldte molekylær-epidemiologiske sygdomsopfattelse. Det er den samme form for informationsbehandling, som giver os mulighed for helt ny viden om demografi og raske individers forskellige behov og følsomhed i relation til såvel sygdomme som dagligliv i form af ernæring og miljøpåvirkninger.
Sidst, men ikke mindst, er de nye teknologier inden for nanomedicin, gen- og cellespecifikke lægemidler, celleterapi, herunder såkaldt regenerativ medicin (stamcellebehandling) og de nye metoder til lægemiddelindgivelse, indgangen til fremtidens sundhedsvæsen.
Med afsæt i det danske sundhedsvæsen kan der på grund af den danske befolknings traditionelt positive holdning til forskning samt de kommende års forventede vækst i informationsteknologi, som ikke blot redskab, men virkemiddel i det danske sundhedsvæsen, udvikles helt nye tilgange i såvel udredning som behandling af sygdomme og forebyggelse af disse. Udvikling og anvendelse af IT er et af nøgleelementerne til at løse nogle af de mange udfordringer, som det danske sundhedsvæsen står over for i det hele taget.
Forskningsplatformen skal bringe universiteter, sektorforskningsinstitutioner, det teknologisk avancerede sundhedsvæsen, forskning og udvikling i informationsteknologien, underskoven af bioteknologiske små og mellemstore virksomheder og den etablerede lægemiddel- og biotekindustri i Danmark sammen. Derved kan der skabes særlige danske positioner for udvikling af individbaserede, skånsomme behandlings- og undersøgelsesmetoder – til nytte og glæde for kommende patienter i det danske sundhedsvæsen – men i lige så høj grad som grundlag for at placere dansk udvikling af sundhedsvæsen på globalt niveau.
