Jeg besøgte det medicinhistoriske museum i Barcelona i onsdags. Det er et fondsejet museum der er tilknyttet det kirurgiske selskab, et hyggeligt lille sted, der har til huse i en flot 1800-talsvilla …
… på en sidegade i Eixemple-kvarteret. Huset er skønt, med mange smukke indretningsdetaljer …
… men er efter sigende iskoldt om vinteren og varmt som en bageovn om sommaren — et mareridt for en konservator, går jeg ud fra.
Historikeren Alfons Zarzoso (til venstre) …
… den eneste ansatte ved samlingen, har været der siden 2000 og har enemand (og kun lejlighedsvis med hjælp fra studerende) registreret ca. 6000 af de i alt 10.000 genstande. For et overblik over samlingerne, se deres hjemmeside.
Zarzoso og hans bestyrelse prøver at flytte til lokaler på Santa Pau’s Hospital, hvor de kan få lov at lave deres egen udstillinger. I mellemtiden er samlingerne omhyggeligt nedpakkede i papkasser …
… og udstillinger foregår ude i byen. Dvs. museet et pt. lukket for publikum.
Og så skulle jeg hilse og sige at de næsten ikke har noget efter 1960 …