Billeder er en smule tricky. Det kræver, at man smider dem op på serveren via ftp og så linker til dem direkte. Hvis jeg for eksempel smider et billede som det nedenfor op, gør jeg først det, at jeg lægger det op på serveren og derefter trykker på [img] under ‘quicktags’ i ‘skriv indlæg’-menuen (den lange række af kasser, der begynder med [str][em][link]). Herefter dukker en lille boks op, hvor jeg så skriver adressen på billedet.

Og så dukker det op. Vær opmærksom på, at billedet ikke bliver justeret i størrelsen. En anbefaling vil være et billede, som ikke er større end 400 pixels i bredden, ellers kan det ødelægge sidens layout ret effektivt.

Det er en lidt besværlig måde at gøre det på, men det er faktisk den eneste, der virker i denne version af wordpress. Det bliver muligvis anderledes i v1.3., og så skal jeg nok opdatere det til den tid. Adam har login-informationerne til ftp’en. Jeg anbefaler, at man placerer billederne i undermappen ‘images’, muligvis i en mappe med sit navn under den (eks: www.corporeality.net/museion/images/navn/).

Man kan evt. bruge CoreFTP som program, hvis man ikke lige har et FTP-program liggende. Det er gratis og fungerer fint.

Kære brugere af MMs weblog — alle autoriserede brugere har nu (mandag 3. januar eftermiddag) fået brugernavn og password, så det er bare at komme i gang. Read More

Dette er første udgave af Museions weblog. Den er nu funktionsdygtig og kan i princippet køre, som den er, men det vil nok være en ide at installere et par plugins, der især kan beskytte mod kommentar-spam fra de onde pokerfolk, som for tiden huserer. Dette vil blive gjort i løbet af dagen.

Adam har modtaget, via mail, en liste med logins til de folk, jeg har modtaget navne på. Der er ikke indført de korrekte e-mail-adresser under profilerne, så det skal folk selv ordne i menuen ‘profile’. Alle brugere har fået højeste adgang til bloggen og kan derfor oprette indlæg, kategorier og links, som de har lyst til det. Som udgangspunkt er det en god ide ikke at pille ved ‘Templates’-menuen, da det er relativt enkelt at ødelægge hele sitet via rettelser i php-filerne.

Hvis I ønsker et dansk interface, kan det sagtens ordnes.

Man opretter et indlæg ved at logge ind på siden og hoppe videre til ‘skriv indlæg‘-siden. Har man logget ind en gang, vil computeren huske det via en cookie. sidder I på en offentlig maskine, er det derfor tilrådeligt at logge ud igen. Alle indlæg kan som udgangspunkt kommenteres på via hovedsiden. Ønsker man at beskytte sit indlæg med password, kan det gøres i ‘skriv indlæg’-menuens øverste højre hjørne (lige under ‘logout’).

(Resumé af foredrag)
Thomas Söderqvist, “Ska vi bevara vårt nutida biomedicinska kulturarv?”, Lars Thorén-föreläsning, Uppsala medicinhistoriska förening och Stiftelsen för ett medicinhistoriskt museum i Uppsala, torsdag 14 oktober 2004, kl. 19 Read More

Her følger mit foredrag om Medicinsk Museion ved Dept of Medical History and Bioethics, University of Wisconsin-Madison, fredag den 1. oktober 2004: Read More

(Her er programmet til sessionerne om biomedicinske videnskaber ved 4S-EASST’s møde i Paris 24. – 28. august 2004 (+links til papers). Det giver et fint øjebliksbillede af hvad der foregår på STS-området mht. “recent biomedicine” lige nu:

Session Emerging Stem Cell Strategies: Practices, Rhetorics, Policies (S19) > Abstract
Session Organisers : GOTTWEIS, Herbert; HOGLE, Linda

KULAWIK, Teresa : The Politics of Stem Cells in Sweden. Explaining Liberal Regulations in a Social Democratic State > Abstract
CHRISTIANSEN, Morten : Stem Cells of America: Boundary Objects and Obligatory Point of Passage > Abstract
FARRANDS, Alice : “Interlocking Heresies”: Ethics, Bioethics and the Governance of Stem Cell Research > Abstract
PRAINSACK, Barbara : Negotiating life: The Biopolitics of Embryonic Stem Cell Research and Human Cloning in Israel > Abstract
WALDBY, Catherine : Biological insurance: cord blood banking, therapeutic cloning and the growth in autologous service industries > Abstract or Full Paper
KATER, Loes : The UK Stem Cell Bank as an important link to future stem cell therapy > Abstract
HOGLE, Linda : Engraftment Strategies: Relations of Policy-making and Research in Stem Cell Biology > Abstract
GOTTWEIS, Herbert : Rhetorics of Stem Cell Policy: Comparing the United States, Germany, and the United Kingdom > Abstract

Session Subjectivity and citizenship (S25) > Abstract
Session Organisers : TAUSSIG, Karen-Sue; SUNDERRAJAN, Kaushik

TAUSSIG, Karen-Sue : Mining DNA: Science, the State, and the Production of Genomic Citizens > Abstract
SUNDERRAJAN, Kaushik : Sovereign Consumers- Sovereign States: Transnational Configurations of Genomics > Abstract
BECK, Stefan : Biobanks, Identity and Postcoloniality in Cyprus > Abstract
SMITH, Sarah : Are the common diseases being geneticised? Examining the production of knowledge within clinical practice. > Abstract
MURTAGH, Madeleine; HEAVEN, Ben : The epistemological status of patients in a randomised controlled trial > Abstract
NERESINI, Federico : Eve’s sons. The debate on human cloning in the Italian press after Raelians’ announcement > Abstract
RUDINOW SAETNAN, Ann; SOLBJØR, Marit : Resisting medicalisation? Fragmented reasons for accepting invitations to screening programs. > Abstract or Full Paper

Session “Race” and “sex”-“gender” in the German life sciences (S74) > Abstract
Session Organisers : BFSSW (Berlin Feminist Science Studies Workgroup)

MAUSS, Baerbel : The Gendered Genes? > Abstract
SCHLUENDER, Martina : The bounded Stork: “Biopolitics” and the “Genealogies” of Reproductive Medicine in Nazi Germany > Abstract
SPOERRI, Myriam : Blood as a marker of “race” and “gender”: On the history of seroanthropology in Weimar Germany > Abstract
BAUER, Susanne : “Ethnicity”-“race” and “sex”-“gender” in German epidemiology in the late 20th century > Abstract
HANKE, Christine : Blurring Boundaries _ “Race” and” Sex” in 1900 German Physical Anthropology > Abstract

Session Socializing Stem Cells: Innovations in Legal, Scientific, and Ethical Cultures (S114) > Abstract
Session Organisers : SPERLING, Stefan; TESTA, Giuseppe

SONG, Priscilla : Stemming Conunums: Epistemological challenges in analyzing the rhetorics and practices of American stem cell research > Abstract
BHARADWAJ, Aditya; GLASNER, Peter : “Spare embryos and Biotech Futures”: Embryonic Stem Cell Research in India > Abstract or Full Paper
TESTA, Giuseppe : Social and legal dimensions of genome reprogramming > Abstract
SPERLING, Stefan : Connecting Is and Ought: Routinizing Transcendence in Bioethics > Abstract

Session “Race” in the Genomic Era: The Politics of Identifying Difference (S47) > Abstract
Session Organisers : LEE, Sandra Soo-Jin; KAHN, Jonathan

LEE, Sandra Soo-Jin : Race, Genomics, and Social Justice: Approaching Difference as Disparities > Abstract
KAHN, Jonathan : State-ing Race: The Regulatory Construction of Racial Categories in the Federal Administration of Health Care > Abstract
NELSON, Alondra : “A World of Difference”: Genomics, Micro-Racialization and Diasporic Genealogies > Abstract
MOSEBY, Kevin M. : Displacing the Standard Human, Racializing Clinical Trials: Tensions over the Biomedical Implications of Racial Difference in the AIDSVAX Vaccine > Abstract
REUTER, Shelley : Reifying “Race”: A Critical Sociology of Amaurotic Family Idiocy (Tay-Sachs Disease) and the Medical Construction of Jews > Abstract
SKINNER , David : The dance of nature and culture: understanding the new biopolitics of “race” > Abstract
POLLOCK, Anne : “Type A Personality” to “Race-Based Discrimination at Work”: Tracking Discourses of Heart Disease Risk, Mid-century to Millenium > Abstract

Session Hormonal Effects-Local Biologies: Marking Difference in the Science of Hormones (S66) > Abstract
Session Organisers : MORGAN, Lynn M.; ROBERTS, Elizabeth

GOODMAN, Alan : Running, Rage and Arithmetic: The Changing Significance of Endocrine Differences Among “Races” > Abstract
ROBERTS, Elizabeth : Women Bodies, Women’s Work: Infertility Hormones in the United States and Ecuador > Abstract or Full Paper
PINTO, Sarah : Birth by the Needle: The politics of oxytocin, progress, and home-birth in rural north India > Abstract
LAYNE, Linda L. : The Home Pregnancy Test: A Feminist Technology? > Abstract
MORGAN, Lynn M : Choosing Sex: Judging Sexual (Re)assignment in Infancy versus in Adulthood > Abstract

Session Time And DNA-Technology (S84) > Abstract
Session Organisers : HUIJER, Marli ; HARBERS, Hans

HUIJER, Marli; HARBERS, Hans : The doings of times in DNA-technologies > Abstract
KOCH, Lene; NORDAHL SVENDSEN, Mette : “The journey of the gene”: pasts conceptualised and futures imagined > Abstract or Full Paper
CHAMPENOIS ROUSSEAU, Bénédicte : Matters of time: making up time, pregnant women, foetuses and families in prenatal screening practise > Abstract or Full Paper
HELEN, Ilpo : Risk, hope and temporality: high-tech medicine and personal futures > Abstract
DOWNING, Claudia : Concepts of time and accountability in families facing late-onset genetic disorders > Abstract
MARANTA, Alessandro : Genetic Testing Is Making “Us”: Parliament As A Site For Innovation > Abstract
BROWN, Nik : Novel temporalities: The emergence of “the new” in the “new genetics” > Abstract

Session Microbiopolitics (S92) > Abstract
Session Organisers : HELMREICH, Stefan; PAXSON, Heather

HELMREICH, Stefan : The Microbially Modified Ocean > Abstract
PAXSON, Heather : Cheese Cultures, or Camembert meets French DNA > Abstract
NELSON, Diane : Microbes that Matter: Malarial Politics in Guatemala > Abstract

Session Science, violence and the body (S120) > Abstract
Session Organisers : BASTOS, Cristiana;

ROQUE, Ricardo : “Skull hunters”: physical anthropology and colonial action > Abstract
BASTOS, Cristiana : Migrating bodies: anthropology, colonialism and the “sciences” of race and aclimatation > Abstract
VARANDA, Jorge : Engineering native labour: diamond mining in colonial Angola > Abstract
MENESES, Paula : The body under wars: the case of Mozambique > Abstract
PORTO, Nuno : Designing nativeness in colonial Angola > Abstract
BRANQUINHO, Fátima : Who is the owner of health? Comparative research carried out in Vigário Geral slum and in scientific institutions in Rio de Janeiro city _ Brazil > Abstract
LACHENAL : Monkeys, Butchers, Virologists and HIV emergence in Post-colonial Cameroon > Abstract

Session Tested bodies- genetics and diagnostics (S149) > No abstract

BELTRAME, Lorenzo : Negotiating the boundary of human life. The debate on the human embryo research in the Italian daily press > Abstract
VASSY, Carine : « People are voting with their feet ». Social construction of public needs in the field of prenatal screening > Abstract
FROST, Robert : Commercial genetic testing: A medical Revolution Turning into a Cycle of hype? > Abstract
WEINER, Kate : A genomic future for coronary heart disease? > Abstract
HOPKINS, Michael : Exploring technological change in hospital-centred networks: Genetic testing and the clinical- research nexus > Abstract
GLASNER, Peter; MCNALLY, Ruth : Crafting Doable Proteomics > Abstract
WIESER, Bernhard; KARNER, Sandra; BERGER, Wilhelm : Who is responsible for distributed action? On the paradoxes of prenatal testing. > Abstract or Full Paper
BOURRET, Pascale : Beyond multidisciplinarity: clinical collectives and the production of cancer genetics practices > Abstract
LATIMER, Joanna : Categorising the genetic: the interaction of the clinic, genetic technology and the family in the construction of a genetic future. > Abstract or Full Paper

Session Anomalous bodies (S153) > No abstract

MARTIN, Aryn : Gods and Micromonsters: Invisibility, immanence and individuality in human genetic chimeras > Abstract
CLARKE, Adele : Immodest Witnessing and the Problem of Subjects Who Speak > Abstract
RICHARDSON, Alan : Managing Expertise in Times of Crisis: Ignorance Management and Public Proof during the SARS Outbreak in Canada > Abstract
FAULKNER, Alex; KENT, Julie; GEESINK, Ingrid : Purity and the dangers of innovative therapies: re-ordering regulation and governance in the shaping of tissue-engineered medical technology > Abstract or Full Paper

Session Professional Expertise and Everyday Anxieties: Issues in the Medicalization of Sexuality (S155a) > Abstract
Session Organisers : MARSHALL, Barbara L.

HEALY, David : Female Sexual Dysfunction: Creating Consensus > Abstract
GIAMI, Alain : Gender stereotypes in sexology and sexual dysfunction research > Abstract or Full Paper
TIEFER, Leonore : The Branding of “sexual dysfunction” > Abstract

Session Constructing sexual bodies: gender, race and age (S155b) > Abstract
Session Organisers : MARSHALL, Barbara L.

MARSHALL, Barbara L : Climacteric Redux? (Re) Medicalizing the Male Menopause > Abstract
NJAMBI, Wairimu : Eve Ensler’s Framing of African Women in The Vagina Monologues > Abstract

Session Gendered medicine (S187) > Abstract

ANDERSON, Meredith; MILLER, Paige; SHRUM, Wesley : Gender and Class in the Distribution of Reproductive Technologies > Abstract
SANABRIA, Emilia : Hormonal contraceptives and the regulation of fertility in Brazil > Abstract
SAUKKO, Paula : From normalization to bioindividualty: genomic thrombophilia and gendered contradictions of personalised medicine > Abstract
STINE, Adrian : The ultrasound scanner, the doctor, her patients and the embryos- When new stories of creation are staged, on the ultrasound scanner at the fertility clinic > Abstract

Session “Author meets Critics”: Annemarie Mol, “The Body Multiple: Ontology in Medical Practice”. (AMC Mol) > Abstract
Session Organisers : EPSTEIN, Steven

LOCK, Margaret : No paper available
RABEHARISOA, Vololona : No paper available or Full Paper (This document is in Adobe Acrobat Format. You can download the plugin here )
TIMMERMANS, Stefan : No paper available

Session “Author meets Critics”: Jean Langford, “Fluent Bodies: Ayurvedic Remedies for Postcolonial Imbalance”. (AMC Langford) > Abstract
Session Organisers : SUMMERTON, Jane

AKRICH, Madeleine : No paper available or Full Paper (This document is in Adobe Acrobat Format. You can download the plugin here )
DOWNEY, Gary : No paper available
VERRAN, Helen : No paper available

(taget fra: http://www.csi.ensmp.fr/csi/4S/theme/theme.php?theme=BIOMEDICAL%20SCIENCES,%20SCIENTIFIC%20PRACTICES)

(Her er diskussionsmateriale til Museion-seminar, torsdag den 25. marts 2004 om “Dansk biomedicin efter 1945: en retrospektiv Delfi-studie”)

Hvad er en retrospektiv Delfi-studie?

Som forberedelse til projektet “Biomedicinens kultur og historie efter 1945” har Hanne og jeg talt om at lave en retrospektiv Delfi-studie.

En “Delfi-studie” er en form for fremtidsstudie, som blev udviklet af Rand Corporation i 1960’erne:

The Delphi method is an exercise in group communication among a panel of geographically dispersed experts (Adler and Ziglio, 1996). The technique allows experts to deal systematically with a complex problem or task. The essence of the technique is fairly straightforward. It comprises a series of questionnaires sent either by mail or via computerized systems, to a pre-selected group of experts. These questionnaires are designed to elicit and develop individual responses to the problems posed and to enable the experts to refine their views as the group’s work progresses in accordance with the assigned task. The main point behind the Delphi method is to overcome the disadvantages of conventional committee action. According to Fowles (1978) anonymity, controlled feedback, and statistical response characterize Delphi. The group interaction in Delphi is anonymous, in the sense that comments, forecasts, and the like are not identified as to their originator but are presented to the group in such a way as to suppress any identification (http://www.iit.edu/~it/delphi.html; se videre bilag 1)

Ideen med en retrospektiv Delfi-studie er at bruge en lignende metode til at kortlægge vigtige begivenheder i fortiden. Dvs. man interviewer en gruppe vigtige historiske aktører, samler deres billeder af fortiden sammen til en tentativ fortolkning og præsenterer den for dem igen, etc. Processen skal gentages flere gange (re-iteration) og gerne med et stigende antal interview-personer.

Officielt stræber man efter at opnå konsensus, vel vidende at det aldrig vil være muligt at opnå konsensus. Dels fordi aktørerne har forskellige erfaringer, dels fordi de kan have forskellige interesser i sine udlægninger af fortiden.

Det er vel i princippet samme metode man bruger ved opinionsundersøgelser? Men opinionsundersøgelser plejer ikke at være re-iterative — og de plejer heller ikke at anvendes for at få et billede af fortiden.

Den retrospektive Delfi-studie er selvfølgelig ikke historieskrivning, ikke en gang “oral history”. Men det er en metode til at identificere hvad en gruppe centralt placerede historiske aktører selv mener har været vigtige de begivenheder i det samlede historiske forløb. I vores kontekst er den et middel til at identificere interessante forskningsproblemer til projektet “Biomedicinens kultur og historie efter 1945”.

Spørgsmålet er hvor velegnet metoden er? Hvad får man ud af at tale med folk? Kan man ikke lige så gerne læse sig til de vigtige begivenheder i fortiden i publicerede og upublicerede kilder? Feks. bladre Ugeskrift for Læger og Sygeplejersken igennem. Ligger det også ikke en fare i at basere historierekonstruktionen på aktørernes nutidige hukommelse? Er det ikke tale om efterrationaliseringer?

Jo, i Delfi-studien er det jo de historiske aktørers egen nuværende opfattelse som er udgangspunktet, ikke de samtidige publicerede og upublicerede kilder. Delfi-metoden kan derfor ikke erstatte studier af kildematerialet. Men den kan komplettere — og måske især forberede — kildebaserede studier. Ved at interviewe fremtrædende historiske aktører kan man lokalisere udviklingstendenser og begivenheder som man som historiker ikke ville have tænkt på.

Og selvfølgelig er det tale om en rekonstruktion baseret på aktørernes nutidige hukommelse. Heri ligger alle mulige fejlkilder. Aktørerne kan som sagt have begrænsede erfaringer — feks. har en læge sandsynligvis et andet perspektiv på professionskonflikten mellem læger og sygeplejersker end end sygeplejerske — og aktørerne kan have personlige interesser i at tilrettelægge historien så at deres indsatser fremtræder i et godt lys. Aktører kan have dårlig eller selektiv hukommelse.

Nogle af disse “biases” vil kunne minimeres ved at forøge antallet af interview-personer. Hvis både sygeplejersker, hospitalsdirektører, patienter og læger giver det samme billede af hvad der grundlæggende krakteriserede forholdene på danske sygehuse i 1960-erne så kan man vel med en vis sandsynlighed kunne regne det som en “gyldig” mundtlig “rekonstruktion” af datiden?

Omvendt kan man sige at det måske netop er disse “biases” i sig selv der er interessante. Hvorfor afviger sygeplejerskens og lægens historier fra hinanden? Hvad ligger der bag? Man skal som sagt officielt stræbe efter konsensus, men det ville være naivt at tro at man kan opnå det — fordi der vi altid være dissens, uafhængigt af hvor mange re-iterationer man gennemfør. Og desuden er det måske sådan, at det er i dissensen, som de mest interessante udsagn om fortiden dukker op?

Dvs. det er ikke “sandheden” i den historiske rekonstruktion som er det centrale resultat i den retrospektive Delfi-studie, men identificeringen af mulige, interessante historiske begivenheder og processer.

Jvfr. Wellcome Witness Seminars

Den her foreslåede studie ligner de Wellcome Witness Seminars, der er udviklet af en gruppe ved Wellcome Centre for the History of Medicine, University College London under ledelse af Tilly Tansey.

Der er afholdt over 25 Witness Seminars siden 1993. De handler allesammen om forskellige udviklingstendenser og begivenheder i brittisk biomedicin siden 2. verdenskrig. Det er altså ikke tale om en samlet kortlægning af brittisk biomedicin, men om en kortlægning af specielle områder og identificering af de vigtigste begivenheder der har præget specialområdet.

Se vedlagte udkast til artikel af Tilly Tansey, som jeg foreslår at vi diskuterer i detalj på seminaret den 25. marts (bilag 2).

Jvfr. “oral history”-traditionen

Det findes jo også en lang tradition for “oral history” inden for historievidenskaberne, ikke mindst blandt videnskabshistorikere. Jeg har selv arbejdet en hel del med “oral history”. Se vedlagte artikel af Soraya de Chadarevians (bilag 3). At bruge den her slags meetoder inden for medicinhistorie gør ingen væsentlig forskel, andet end at det ikke kun er elite-personer man arbejder med, men også mindre privilegierede interview-subjekter.

Studiedesign

Vi har forestillet os at undersøgelsen vil kunne foregå på følgende måde:

• Vi begynder med at udvælge et mindre antal centralt placerede aktører (interview-personer) fra forskellige dele af sundhedssektoren. Mulige interview-personer er feks. Kirsten Stallknecht, Preben von Magnus, Povl Riis og mange andre. (Hvordan finder man fat på navnene på de mest centralt placerede, nu levende aktører?)

• Vi afprøver interview-metodiken: Hvor åbne kan spørgsmålene være? Hvordan skal intervieweren forberede sig? Gerne på et par-tre personer som vi kender i forvejen, feks. Henrik Wulff (lang erfaring af dansk klinisk forskning) og Nils Rosdahl (lang erfaring af Sundhedsstyrelsen).

• Derefter diskuterer vi undersøgelsesdesign med nogen på statsvidenskab (eller IFSV) som er vant til at arbejde med ustrukturerede interview-undersøgelser.

• Vi sender et brev ud til de udvalgte personer og beder om et interview.

• Vi opsamler resultaterne og skriver en foreløbig rapport. Rapporten skal bla. indholde en ti-i-top liste (den slags vil “vores” aktører nok være glade for) over forskellige vigtige begivenheder og forløb inden for forskellige dele af dansk biomedicin — feks. vigtige institutioner, vigtige politiske begivenheder, vigtige konflikter, vigtige personer, vigtige opdagelser, nye behandlingsmetoder, vigtige organisationer mm. De individuelle udsagn skal selvfølgelig anonymiseres.

• Når den foreløbige rapport er færdig sender vi den ud til interview-personerne og beder dem om at kommentere den. Vi udvælger samtidigt en lidt større gruppe personer som får se rapporten for første gang.

• Til sidst samler vi de involverede aktører til et fællesmøde (en slags vidneseminar), hvor de får mulighed for at kommentere rapporten og hinandens kommentarer.

Eller …

Måske skulle vi begrænse os til kun at afprøve selve metodiken i første omgang — og så lade den store Delfi-studie indgå som et delprojekt i det store projekt som vi søger penge til?

Bilag

1) “The Delphi method”, fra Illinois Institute of Technology, Dept of Civil and Architectural Engineering (http://www.iit.edu/~it/delphi.html)

2) Tilli Tansey, “Witnessing the Witnesses: Potentials and Pitfalls of the Witness Seminarin the History of Twentieth Century Medicine” udkast til R. Doel og T. Söderqvist (red..) Writing Recent Science: The Historiography of Science, Technology, and Medicine. London: Routledge, 2004 (under udarbejdelse)

3) Soraya de Chadarevian, “Using interviews to write the history of science”, kap. 4 i T. Söderqvist (red.), The Historiography of Contemporary Science and Technology. Amsterdam: Harwood, 1997.

(Dagsorden til Museion-seminaret torsdag den 15. januar 2004, kl. 14.30-16)

Eftersom der er flere ting der trænger sig på, vil jeg gerne have lov at diskutere tre forskellige sager:

1) Indledende diskussion om præmisserne for den allerede omtalte ansøgning til et forsknings- og indsamlingsprojekt om den danske biomedicin 1945-2000 B vedlagt brev til fondens direktør (ansøgning skal først være inde medio august, men der er mange ting der skal forberedes)

2) Diskussion om Medicinsk Museions interesse i en evt. udstilling om “Religion og medicin” i forbindelse med KU’s satsningområde “Religion i det 21. århundrede”: vedlagt referat fra styregruppens møde den 18. december som giver lidt perspektiv på sagen (ansøgning skal være inde den 9. februar)

3) Diskussion om planlagt kursus “Læge – kend din historie!” i efteråret 2004: vedlagt det forslag som er blevet godkendt af DADL’s uddannelsesafdeling (det endelige forslag skal udarbejdes inden for få ugers tid).

Jeg vil tro at punkt 1 vil tage en knap times tid og at vi derefter kan bruge 15 min. hver på punkt 2 og 3.

Vi skal også have lidt tid til at lægge programmet for de næste to-tre seminarer.

Vi ses næste torsdag kl. 14.30

Thomas

(Indkaldelse til Museion-seminar torsdag den 15. januar 2004, kl. 14.30-16)

Torsdag den 15. januar, kl. 14.30 holder vi det første møde (på mit kontor) i en ny seminargruppe ved afdelingen.

Vi har jo allerede flere mødefora, bla. personalemøder, det interne forskningsseminar, Forum for tværfaglig medicinhistorisk forskning, møder i Dansk Medicinhistorisk Selskab mm. Hvorfor endnu et?

Jo, nu er vi efterhånden mange herinde, som arbejder med at implementere konceptet bag Museion-planen. Og det ville ikke være så godt hvis idéudviklingen bliver ved med at køre i smågrupper, eller på tomands hånd bag lukkede døre eller nede i rygestuen.

Så tanken er, at det “faste” personale som arbejder med afdelingens universitære kerne-funktioner mødes regelmæssigt for at diskutere fælles principielle problemer.

Feks.:
* opbygningen af registreringsdatabasen og dertil hørende thesaurus-problemer
* hvordan skal den nye hjemmeside opbygges?
* udkast til forskningsansøgninger
* udvikling af nye undervisningstilbud
* nye udstillingsideer
* konserveringspolitiken
* indsamlingspolitiken
* strategi for bogindkøb og tidskriftanskaffelser.
… med mere.

På det første møde vil jeg fremlægge udkast til en større ansøgning til det såkaldte “indsamlingsprojekt”, dvs. realiseringen af kap. 8 i Museion-planen. Skriftligt forberedelsesmateriale vil blive uddelt i slutningen af denne uge eller begyndelsen af næste.

Derefter er det meningen at seminarerne skal holdes ca. hveranden uge, alternerende med det interne forskningsseminar (som altså vil køre videre som hidtil med fremlæggelse af udkast til artikler og bog- og afhandlingskapitler).

Der er allerede nu planlagt et seminar om registreringsdatabasen og vores fælles thesaurus-problemer (Anders), et seminar om pilotindsamlingsprojektet på Bartholininstituttet (Hanne) og evt. et seminar om hjemmesiden (?).

Forslag og ideer til de følgende seminarer kan tages op løbende.

Thomas

Her er “Sporjournalen” for september – december 2003:

On 17. sept: Hanne, Thomas og Frank mødes til 1. møde i Sporhundegruppen. Hanne og Thomas havde skrevet korte oplæg (bilag 1). Almen diskussion om indsamlingspolitikkens formål i forlængelse af kap. 8 i Medicnsk Museions handlingsplan (maj 2003)

On 1. okt: Hanne, Frank og Thomas diskuterer i rygestuen muligheden for at indsamle mhp vaccination på Statens Seruminstitut. Vi aftaler at fremlægge vores indsamlingsideer på den Medicin- og helsehistoriske dag den 14. november. Vi beslutter at bruge Seruminstituttet som pilotprojekt

On 8. okt: Thomas holder møde med Gert Almind, Novo Nordisk Fonden vedr. en mulig fondsansøgning for at finansiere indsamlingsprojektet.

Ti 21. okt: Frank og Thomas diskuterer indsamlingprojektet med udgangspunkt i udkast til ”letter of intent” til Novo Nordisk Fonden. Projektet skal primært defineres som et forskningsprojekt. Vi diskuterer relationerne mellem forskningsprojektet og den eksisterende organisationen for indsamlng, registrering og bevaring samt projektets personalebehov

On 22 okt: Thomas skriver til Seruminstituttets direktør (bilag 2)

To 23. okt: Thomas indsender ”letter of intent” til Novo Nordisk Fonden (bilag 3)

Fr 14. nov : Hanne, Frank og Thomas holder oplæg om indsamlingsstrategiske overvejelser ved den Medicin- og helsehistoriske dag (bilag 4)

Tidspunkt?: Hanne og Thomas diskuterer at det vil være en god idé at vælge Bartholin-instituttet som pilotprojekt.

Tidspunkt?: Hanne besøger Bartholin-instituttet og taler med * og * (feltnoter =bilag 5)

On 3. dec: Thomas aftaler med Sven Lindenberg at kikke på Fertiliseringsklinikken, Herlev AS som andet pilotprojekt

Tidspunkt?: Hanne og Thomas diskuterer Fertilseringsklinikken, Herlev AS som pilotprojekt

Tidspunkt?: Hanne læser og læser …

Ti 16. dec. Café Oscar: Thomas og Hanne enes om, at Hanne fremover udfærdiger en elektronisk sporjournal med beslutningsreferater fra alle møder med relation til indsamlingsprojektet. Eftersom journalen er elektronisk kan alle tre bidrage – blot skal man huske at sende journalen videre, når man har tilføjet noget. (Eller man kan aflevere sine tilføjelser til Hanne, som så indfører dem i journalen). Så vidt muligt skrives journalen tilbage til tidligere møder.

To 18. dec.: Hanne har mellem den 8. og 18 dec. forgæves forsøgt at få fat i Sven Lindenberg telefonisk. Sender mail den 18., som 29.12. stadig er ubesvaret. (Bilag nr. 6)

Ti 23. dec. : Thomas, Hanne
Samtale i rygerummet på baggrund af Hannes udskrevne noter fra Bartholin Instituttet. Det besluttes at gå videre med dokumentation af BI så hurtigt som muligt – som pilotprojekt mhp. 1) fremlæggelse og diskussion ved torsdagsseminar og 2) fondsansøgning. Beskrivelsen af BI skal munde ud i en feltrapport – ”en overflyvningskortlægning af et institut, der skal flytte” – en polyfon beskrivelse, som peger på alle indgange, muligheder, indikationer af, hvad der er at gå videre med i udstillings-, samlings- og historieskrivningsøjemed. Hvad findes af billeder, genstande og arkivmateriale?
Desuden egen fotodokumentation (digitalkamera) og udvidet beskrivelse. Det aftales, at Hanne udfører max. en uges feltarbejde. Brev + telefonopringning til BI om planer + anmodning om ’feltophold’

Ma 29. dec.: Hanne skriver til BI med anmodning om en uges feltophold (bilag nr. 7a og 7b) fra 5-10. januar. Thomas og Hanne aftaler, at feltnoter fra BI udsendes til akademikergruppen 12. (senest 13.) januar; møde afholdes cirka torsdag den 15. jan.

Ti 30. dec.: Hanne talt i telefon med Rygaard, BI, som er positivt stemt – også mht. til, at vi gerne vil igang hurtigst muligt efter nytår. Han havde dog ikke modtaget brevet – al post går over RH og tager 2 dage om at nå frem.