Skip to main content

Ægte lig? Hvor meget "ægte" krop er der egentlig tilbage efter balsameringsmaskinen?

By Biomedicine in museums

Klik og læs mere om Body WorldsEndnu en udstilling med plastinerede menneskekroppe er kommet til København. “Ægte menneskekroppe”, lover Experimentarium på hjemmesiden. “Ægte lig udstilles fra på tirsdag”, lyder ekkoet i Politikens overskrift.

Men hvor “ægte” er de udstillede kroppe egentlig? De er fremstillet ved hjælp af en teknik som kaldes plastination, og som indebærer at vand og fedt erstattes med et gennemsigtigt plastikstof.

Vand med vandopløselige ioner og molekyler udgør omkring 60% af kroppsvægten. Derudover indholder kroppen ca. 20-25% fedt. Plastinationen indebærer altså at ca. 80-85% af kroppen fjernes og erstates med plastik.

Tilbage er stort set bare de ikke-vandopløselige proteiner (mindre end 15% af kropsvægten) og det kalciumrige benvæv. De ikke-vandopløselige kulhydrater, nukleinsyrer og membranlipider er peanuts i det store regnestykke.

Plastinationsprocessen bevarer makrostrukturen i den oprindelige krop og det er derfor en glimrende teknik til at vise anatomiske detaljer. Men det er altså ikke særligt meget “ægte” krop tilbage, når von Hagens og andre plastinatører har kørt ligene igennem balsameringsmaskinen.

Den plastinerede krop ligner en krop til forveksling, selv om der ikke er meget af den oprindelige krop tilbage. Det er ligesom rekonstruktionen af Dresden Frauenkirche — det som nu står i Dresden centrum ser stort set ud som den gjorde inden bombetogterne under 2. verdenskrig, men det er ikke mange procent af den originale kirke tilbage.

Se for øvrigt artikeln i Politikens iBYEN i lørdags, hvor vores egen Adam Bencard påpeger at byen har været fuld af lig i hundredevis af år.

We are looking for a new academic member of staff for web-based science communication

By Biomedicine in museums

Medical Museion is looking for a new academic member of staff who would like to develop our web-based biomedical science communication. You must have a science background (medicine, human biology, biochemistry etc.) + experience with, and interest in, web-based communication, especially through social web media. You must be able to communicate in both English and Danish. See the announcement here: http://www.museionblog.dk/vi-s%c3%b8ger-en-specialist-i-webbaseret-forskningskommunikation.

Vi søger en specialist i webbaseret forskningskommunikation

By Biomedicine in museums

Medicinsk Museion søger en museumsinspektør til udvikling af webbaseret biomedicinsk forskningskommunikation (AC-stilling). For at komme på tale skal du have en universitetsuddannelse på kandidatniveau inden for sundhedsvidenskab, humanbiologi, biokemi, farmaci eller tilsvarende life science-fag, samt dokumenteret erfaring med og interesse for internetbaseret kommunikation, herunder gennem sociale webmedier.

Baggrunden for stillingen er oprettelsen af det nye Marie Krogh Center for Basic Metabolic Research ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Centrets kommunikationsprogram fokuserer på eksperimenterende metodeudvikling for ekstern forskningskommunikation (’public engagement with science’) og tager udgangspunkt i:

  • at den biomedicinske forskning er en integreret del af den almene kultur og vores fælles historie.
  • at befolkningens engagement i biomedicinsk forskning fremmes bedst gennem dialog omkring den kreative forskningsproces (‘science in the making’).
  • at god forskningskommunikation inddrager forskningens materielle, visuelle og subjektive/eksistentielle udtryk.

Din grundlæggende opgave vil være at varetage og videreudvikle Medicinsk Museions kommunikationsarbejde til et bredt spektrum af voksne målgrupper, både i og udenfor Danmark og med særlig hensyn til brug af sociale webmedier.

  • Varetage den daglige udadrettede forskningskommunikation gennem alle medier.
  • Udvikle en langsigtet kommunikationsstrategi for metabolismeforskning i forhold til offentligheden, med særlig henblik på webkommunikation.
  • Udarbejde og vedligholde en ny webplatform for Medicinsk Museion, der integrerer det klassiske hjemmesideformat med blogs og en række andre sociale webmedier.
  • Implementere relevante innovationer inden for international webbaseret forskningskommunikation (arbejdet kan medføre rejseaktivitet).
  • Eksperimentere med nye webbaserede kommunikationsværktøjer i tæt samarbejde med udstillinger og anden kulturvirksomhed.

Arbejdet vil blive udført i et intenst, fagligt dedikeret, tværvidenskabeligt samarbejde med en række forskellige faggrupper – humanistiske forskere og museumspersonale ved Medicinsk Museion, biomedicinske forskere ved det øvrige Metabolismecenter samt eksterne samarbejdspartnere på IT- og kommunikationsområdet.

Du vil være forankret i forsknings- og museumspersonalegruppen ved Medicinsk Museion, men du skal opfatte forskningskommunikation som udadrettet opgave med både regionalt og globalt sigte. Du skal derfor nemt kunne kommunikere på både dansk og engelsk.

Du vil fagligt og personalemæssigt referere til museumschef Thomas Söderqvist.

Vi forventer at dine kvalifikationer og kompetencer ligger inden for følgende områder:

  • Universitetsuddannelse på kandidatniveau inden for sundhedsvidenskab, humanbiologi, biokemi, farmaci eller tilsvarende life science-fag.
  • Dokumenteret erfaring med og interesse for internetbaseret kommunikation, herunder gennem sociale webmedier.
  • Erfaring med og interesse for forskningskommunikation.
  • Veludviklet evne til skriftlig kommunikation på dansk og engelsk.
  • Interesse i visuel og materiel kultur i en museumskontekst.
  • Aktivt netværk med relevante faglige kolleger.
  • Vilje og evne til at samarbejde med kolleger fra forskellige faggrupper.

Udvalgte ansøgere vil blive udtaget til sprog- og kommunikationsprøve inden en evt. ansættelsessamtale.

Stillingen besættes efter gældende overenskomst. Der vil være mulighed for forhandling af et løntillæg afhængig af kvalifikationer og erfaring. Arbejdstiden er 37 timer per uge med start 1. februar 2011 eller snarest muligt herefter. Forudsætningerne for at varetage de enkelte jobfunktioner er den primære baggrund for udvælgelse af ansøgerne, og vi opfordrer derfor alle – uanset personlig baggrund – til at søge stillingen.

Hvis du vil vide mere om den ledige stilling kan du læse på http://jobportal.ku.dk/tap. Du er også velkommen til at kontakte museumschef Thomas Söderqvist, e-mail: ths@sund.ku.dk, tlf.: 2875 3801. Hvis du ønsker mere information om Metabolismecentret er du velkommen til at kontakte Managing Director Anne Stæhr Johansen, e-mail: annesjohansen@sund.ku.dk.

Du kan læse mere om Medicinsk Museion og Metabolismecentret her:
http://www.museion.ku.dk
http://corporeality.net/museion
http://sund.ku.dk/metabolisme
http://metabol.ku.dk

Din ansøgning mærket ”web-baseret forskningskommunikation, Medicinsk Museion” skal være Metabolismecentret i hænde senest den 31. januar 2011. Vi foretrækker at du sender evt. vedhæftede filer som et samlet dokument. Stillingerne skal søges via http://jobportal.ku.dk/tap. Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler i januar el. februar 2011.

OBS: Det er tale om en tidsbegrænset stilling (3 år), men hvis der er økonomi til det, vil der blive opslået en tilsvarende stilling efter tre år.

Identity museums

By Biomedicine in museums

I’ve always been pretty tired of identity museums, like the politically correct and historically incorrect National Museum of the American Indian in Washington DC. As Edward Rothstein ends his critical analysis of identity museums in The New York Times the other day:

The Enlightenment had its limitations, of course. But it also shaped the great museums of the West. And many identity museums have yet to absorb that more transcendent vision.

(thanks to Jim Edmonson for the tip).

Political economy is too important to be left to biomedical scientists

By Biomedicine in museums

The Scientist has listed its choice of top ten biomedical innovations in 2010. Things like the first single-molecule real-time sequencer from Pacific Biosciences, a handheld automated cell counter from EMD Millipore, and eight other smart technical gadgets and methods, which will surely speed up research.

But will they also speed up the global economy? The Scientist seems to believe so:

As the global economy continues to pull out of its recent precipitous nosedive, one mantra rings true from Beijing to Boston—innovation can save us. If developing interesting new technologies and products really is the lifeblood of economic health, then the life sciences industry is innovation’s beating heart.

However, as an anonymous commentator points out, “to state that ‘the global economy continues to pull out of its recent precipitous nosedive’ is naïve at best, or blatantly misleading at worst”:

Here in the United States, official unemployment stands at 9.6% (US Department of Labor, Nov 23, 2010). The number of households subsisting on unemployment benefits will drop precipitously by January 2011, when approximately 2 million Americans will no longer receive extended unemployment assistance. Nearly half of the unemployed have been out of work for more than six months (MSNBC, Dec 1, 2010). Estimates of underemployment (those who are unemployed or have part-time employment but are seeking full-time employment) hover around 20% (Gallup, June 3, 2010). Fuel and food prices continue to rise around the world; the United Nations warns that global food prices could increase by 10-20% in 2011 (The Guardian, Nov 17, 2010), putting ever greater economic strain on families. Riots in response to austerity measures continue across the European Union. Only by accurately and honestly depicting the global economic crisis can we have any hope of addressing it.

True indeed. Single-molecule real-time sequencers are great things for biomedical research, but to believe that they will kick-start a new bull market, cut unemployment and prevent social unrest is myopic. The Scientist‘s naïvité reminds me of the toe-curling opinions about world-affairs that use to be aired during the annual televised Nobel Prize winner round-table discussions.

The intensive care unit on display

By Biomedicine in museums

One of my favourite fellow bloggers, medical photographer Øystein Horgmo, has just written about how he was recently invited to document a family taking farewell of a young father in an intensive care unit.

It’s a moving story. But what actually caught my interest was this painting (by medical doctor Joseph Dwaihy and artist Sara Dykstra), which Øystein uses the illustrate the story.

Based on a photograph from the Dartmouth-Hitchcock Medical Center’s first intensive care unit, circa 1955 (read more here), the painting is reminiscient of Norman Rockwell-realism. Like Rockwell, Dwaihy and Dykstra portray people in mundane situations. It’s people who play the primary role. The instruments are background props.

Compare Dwaihy and Dykstra’s painting of the 1955 ICU motif with a photo of a contemporary ICU unit. Today, there are indeed still people (a patient, a doctor, maybe a relative) around—but they seem to play a secondary role to the instruments.

In the cartoon below, the central role of instruments in an ICU is emphasized. The patient is invisible, the doctor is on his way out. Here the ICU is all about the instruments: