Her er referatet af studiebesøget på Granulocyt-laboratoriet, Rigshospitalet, onsdag 5. januar 2005 (nu med nogle billeder)
Tid og sted: Onsdag den 5. januar 2005, kl.13.00-14.50, Rigshospitalet, Juliane Maries Vej, Granulocytlaboratoriet, bygning 93, 2. sal.
Deltagere: Thomas Söderqvist og Frank Allan Rasmussen
Informant: Jack Cowland
Dokumentation: Dette referat ligger på webloggen. Det er password-beskyttet, dvs. kun for autoriserede brugere. Billederne ligger på serveren i mappe F:museionNovoGranulocytlaboratoriet Jan 2005 (billed nr. DSCN0001-0059)
1) Baggrunden for besøget:
Besøget er det første i den serie feltstudier som vi har planlagt her i foråret 2005. Vi vil fortsætte den systematiske erfaringsopsamling af de logistiske problemer der ligger i at indsamle den nutidige biomedicinske kulturarv, som Hanne påbegyndte på Bartholin-instituttet sidste år. Dette og følgende referater er et arbejdsredskab for at tænke videre over indsamlingsproblematikken.
2) Referat af studiebesøget med billedkommentarer:
Eksteriører:
Vi tog en række eksteriørbilleder og billeder på vej op ad trappen i RH bygning 93 (billede 0001-0019).
0001 Indkørslen, fra Juliane Maries Vej, til de to imposante hovedbygninger opført i 1910. Bygningen til venstre rummede oprindeligt Universitetets Farmakologiske Institut mens bygningen til højre rummede Universitetets Patologiske Institut. Bygningerne er knyttet sammen af det fælles auditorium. Det har nummer 93.
0002 Gavlen af det forhenværende Farmakologiske institut med den senere tilføjede afskærmede cykelstald. I baggrunde ses Rigshospitalet (RH) med den lave administrationsfløj med Dannebrog på halv på grund af flodbølgekatastrofen i Sydøstasien.
0004 Mellembygningen, der stadig rummer det fælles auditorium. Byggeåret er MCMX (1910)
0003, 0005-0006, 0011 Hovedindgangen til det forhenværende Farmakologiske institut (”Laboratoriebygningen”), der nu anvendes til forskningslaboratorier for en række afdelinger på RH. Bemærk blandt andre ”Granulocytlaboratoriet” på 2. sal.
0007 Nærbillede af hovedindgangen til Granulocytlaboratoriet. Det forhenværende Farmakologiske institut blev forladt af farmakologerne i 19?? og ombygget til forskningslaboratorier i 19??. Her flyttede bl.a. Granulocytlaboratoriet ind med sine medarbejdere i 19??.
0008-0009 Laboratoriebygningen med hovedindgangen set mod vest (Juliane Maries Vej). I baggrunden ses en af kontorbygningerne og Amorparken.
0010 Kik op gennem der symmetrisk anlagte bygningskompleks. I baggrunden Amorparken og til højre i billedet kan Panumbygningen skimtes.
0011 Skiltet udenfor Granulocytlaboratoriet.
0012 Ringeklokkesystemet til de forskellige laboratorier på højre side af indgangen til Laboratoriebygningen. Af sikkerhedshensyn har kun personalet adgang til bygningen idet de rummer klassificerede laboratorier. Hoveddøren var dog ikke låst.
0013 Hjørnet af laboratoriebygningen mod auditoriet og det forhenværende Patologiske institut.
0014 Bagsiden af Laboratoriebygningen. Den side, der vender ud mod RH. Granulocytlaboratoriet ligger på kvisten.
0015 Vestsiden af Laboratoriebygningen med cykelstald til personalet. I baggrunden ses RH.
0016-0017 Trapperum i laboratoriebygningen med skiltning. De to sidst ankomne specialestuderendes navne er tilføjet med tusch. Bemærk at de faktisk er tale om to selvstændige afdelinger på 2. sal: Granulocytlaboratoriet og Genterapilaboratoriet samt annoncen, der tilbyder et kattedyr.
0018-0019 Trappen der fører op til 2. sal i Laboratoriebygningen. Trapperummet har smukt udskårne gelænder. Bemærk Københavns Universitets gamle segl på væggen.
Granulocytlaboratoriet:
GL er en del af Hæmatologisk klinik på Rigshospitalet (klinikchef, professor Niels Borregaard). GL flyttede ud af RH:s bygninger for ca. 10 år siden for at rumme de forskere som finansieres via eksterne fondsmidler.
Vi har endnu ikke fundet ud af hvilke forskningsprojekter der kører på GL. Der arbejder ca. 10 personer i laboratoriet. ”Pladschefen” er vores informant, seniorforsker Jack Cowland (phd i molekylærbiolog fra Århus, har været i branchen i snart 20 år).
Vi begyndte med en kort snak med Jack. Derefter gik vi rundt i ca. 45 minutter med Jack som guide. Laboratoriet består af 2 større rum (á ca. 20-30 m2) og 10-15 mindre rum. Alle rummene ligger langs en 15 meter lang gang som løber i øst-vestlig retning. Rummene, der er nummereret i 2500-serien ligger på øst- og sydsiden af gangen, mens rummene i 2700-serien ligger på nordsiden af gangen. Det umiddelbare indtryk er at stedet er pakket med apparatur og folk. De har meget lidt plads.
Her følger rummene og de vigtigste iagttagelser:
Rum 2502A
Forrum til kaffestuen på gangens sydside. I dette lille rum på 6 m2 står blandt andet en maskine til elektroforetisk separation af organeller, herunder cellemembraner. Efter sigende en unik ”Storm P-agtig maskine”, som efter vores informant skulle være den eneste af sin art i Danmark.(0020-0022), et forholdsvist nyt PCR-apparat (0023), en ca. 10 år gammel (”museal”) DNA-sekvensanalysemaskine (”skal smides ud”) (0024-0025).
Rum 2501
På skiltet (0039) står Genteknologisk lab., klasse 1. Det et stort rum, ca. 20 m2, hvor vi tog mange billeder (0026-0039).
To af dem (0026-0027) viser maskinparken ved vinduet mod øst:
Billede 0026 viser (fra venstre):
– scanner af geler (til hvad?)
– lille scanner (til hvad?)
– computer (hvid) til bearbejdning af scanning-data
– større computer (hvid) (til hvad?)
– FPLC-maskine (sort)
Billede 0027 viser (fra venstre):
– Thomas
– FPLC-maskine
– rysteinkubator (under FPLC-maskinen) (jfr. 0028)
– mikrobølgeovn (med centrifuge-rotor ovenpå?)
– centrifuge
Billede 0028 viser:
– rysteinkubator (under FPLC-maskinen) (jfr. 0027)
På modsat side af vinduet (midt i rummet) står en laboratoriebænk med bl.a. (0029-0032):
Her er laboratoriebænken (0029)
– PCR-maskine (sort maskine på lavt rullebord ved bagvæggen) (0030)
– ??? (med glasdør) (0030)
– airfuge (med den blå plastikboks foran sig); (hvad er en airfuge?) (0030)
– Eppendorffrør (dvs. plasticrør til Eppendorff-pipetter) (0031)
– varmeapparat til E-rør (0032) – her noterede vi os at alle apparater er registrerede, med et unikt nummer. Alle apparatindkøb skal registreres i RH:s Medikoteknisk afdeling. Dvs. her findes tydeligvis et register over al apparatur på RH. Det skal vi have fingrene i!
På rummets sydside findes to små rum (0033-0034):
– rum 2501B er et lille for præparation af PCR-analyser (det skal være rent for at ikke få kontaminering af andet DNA) (0033)
– rum 2501A er et lille rum for celledyrkning med sterila ”laminar air flow”-bænke (0034)
Udenfor celledyrkningrummet, ved vest-væggen står:
– en CO2-inkubator, der bruges til dyrkning av væv og celler i ilt- og kuldixod og temperatur-forhold som ligner menneskekroppens) (0035)
På midt-i-rummet-laboratoriebænkens vest-side står (0036-0038):
– ??? (jeg tabte skrivevnen for et øjeblik)
Så gik vi ud på gangen igen og forbi Jacks kontor (0040) på gangens sydside, men gik ikke ind.
Vi gik også i ind i det andet laboratorium (rum 2701) på gangens nordside. Her stod 7-8 personer ph.d-studerende, kliniske assistenter (læger), specialestuderende i biologi samt laboranter. Der var meget lidt apparater, dog pegede Jack på en Elisa-apparat (hvad er det?) (intet billede).
Vi gik forbi de øvrige forskeres kontor (der sidder 5 personer inde på et kontor, som ikke er meget større end Charlottes!) (0041)
Udsigt ud over gangen i retning øst (”maskinerummet” bagerst i billedet) (0042)
Udsigt ud over gangen i den anden retning (RH:s genterapilaboratorium bagerst) (0043)
I rum nr. 2705 stod der stort set kun en autoklave og en ismaskine (0044)
I rum nr 2505 (0045) fandtes:
– en ultracentrifuge (0046) – på hylden ovenpå ses et udsnit af kemikalielageret
– en high-speed-centrifuge (ej billede)
– og døren ind til kølerummet (ca. 6 grader) (0047)
Ud på gangen igen. Her stod:
– et fryseskab (minus 80) (0048)
Længere nede ad gangen (rum 2509) lå et mørkekammer (0049) og et isotoplab. (rum 2709A), hvor man arbejdede med de koncentrerede strålekilder (inden de bliver udspædt). Aner ikke hvad billede 0050 -0052 viser.
0053 viser skraldespand for forhåbentligvis lavradioaktive isotoper.
Vi gik tilbage til det lille kafferum, hvor væggene er fyldt med ringbind og diverse ting (0054-0059) og en ydmyg kaffemaskine i hjørnet. Her er også en lille opslagstavle med køkkenmeddelelser: ”Ole kommer onsdag morgen med brød”, og ”Vi mangler té og kaffe” (0056) og en anden der blev brugt til interne meddelelser af administrativ karakter samt en tavle over medarbejderne, der visere hvilke dage de er på laboratoriet (0058).
3) Opsummering / erfaringer / spørgsmål:
1) det er vigtigt at vi fremover på forhånd har forklaret, hvad vi vil inden vi kommer. Fx at det ikke kun er apparaterne vi er interesserede i. Jack forstod umiddelbart hvad vores formål er, men det er ikke sikkert at alle er så kvikke.
2) Vi blev ”mætte” af indtryk betydeligt hurtigere end vi havde forestillet os.
3) Mange af de nye og innovative forskningslaboratorier ligger i ældre ombyggede bygninger. Billederne viser både fortid og nutid / fortidig brug og nutidig brug. Fx ligger Granulocytlaboratoriet i det nu nedlagte ”Universitetets Farmakologiske Institut”. Gennem fotodokumentationen få vi også et nyt ”indput” til vores billedsamling, idet vi alle steder også foretager en eksteriørdokumentation. Alle husene på RH har adresse samt husnummer (fx Juliane Maries Vej 27, hus nummer 93. Alle lokalerne er nummererede. Fx rum nr. 2501 – se billede nr. 0039.
4) RH har en entydig identifikationsnøgle til alle større og mindre instrumenter (alt bortset fra løsøre så som pipetter osv.). De nyeste apparater er også mærket med en stregkode, se fx billede nr. 0032, der viser en maskine til at regulerer temperaturen i forskellige reagenser. Hvis vi nu havde besluttet os for at tage denne genstand hjem kunne vi allerede på dette tidlige tidspunkt forsyne den med følgende proveniens:
Temperaturregulator. RH maskinnummer 127753. Genstanden befinder sig på Rigshospitalet, Granulocytlaboratoriet, bygning 93, 2. sal, Juliane Maries Vej, København. Rum 2501, der er et genteknologisk laboratorium, klasse 1, Billeddokumentation: 0011, 0016, 0032 og 0039. Se også studiebesøgsrapport nummer 1, af den 5. januar 2005, registreringsnummer xxxx.
RH 127753 henviser til RH Medikotekniske Afdeling, der rummer en database over alle instrumenter, mens afdelingen sørger for løbende servicering.
Denne database giver os med andre ord en enestående mulighed for, allerede i forbindelse med det første besøg, at kunne give de fotograferede genstande en meget præcis proveniens samt mulighed for at vurdere forskernes udsagn om samme. Fx sagde vores informant, at maskinen til elektroforetisk separation af organeller (0020-0022) formentlig er den eneste i Danmark.
Hvis vi kan se af databasen at der eksisterer yderligere 500 eksemplarer af en apparat, bare på RH, så er vi næppe interesseret i at erhverve netop Granulocytlaboratoriets eksemplar, nota bene, hvis det ikke er tale om en interessant lokal modifikation, eller hvis netop dette eksemplar har været hele afdelingens omdrejningspunkt, og derfor på grund af sin særlige lokale historie bør hjemtages.
5) Vi skal huske at på forhånd spørge ledelsen samt medarbejderne om vi må fotografere.
.
6) Vi fik ikke fotograferet det gamle ”Ind-ud” skilt hvor blandt andet Steffen Lofts navn stod.
7) Vi fik ikke snakket med andre informanter, fx studenter, ph.d.-ere, kliniske assistenter (læger), laboranter. Hvorfor de har valgt dette sted?
8) Vi glemte at spørge vores informant om de gemmer noget på lofter eller i kældre
9) Vi glemte at spørge om der er nogle af medarbejderne der har billeder fra indvielsen af laboratoriet, fra receptioner, julefrokoster og dagligdags arbejdssituationer
10) Vi glemte at spørge til relationerne mellem de kliniske afdelinger og forskningsafdelingerne? Hvor får forskningsafdelingerne deres humane materiale fra?
11) Vi skal huske at få fat i en stregkodeaflæser.
12) Vi skal kontakte Medikoteknisk Afdeling for at få adgang til deres database. Bedst at få et introduktionsbrev fra direktionen først.
13) Niels Borregaards oprindelige ansøgninger om oprettelse af laboratoriet fra midten af 1990-erne måske kan kaste lys over hvilke maskiner og hvilket udstyr, der oprindelig indkøbtes til laboratoriet.
