January 2011

Majken Overgaard inviterer til et nyt netværk for — inventors, thinkers, engineers, geeks, tinkerers, modders, conceptualists, designers, hackers, makers, artists, and all those creating experiences for others — som vil arbejde med teknologi på kreative og innovative måder.

The goal is to create discussions between creative, innovative people who can help each other, collaborate, form possible partnerships, introduce networks, and be introduced to the people they possibly want to partner up with.

Lyder lidt uklart, men det kan godt komme noget interessant ud af det. Nogen Museion-person som har lyst til at gå? Se mere her.

(via Formidlingsnettet).

Her er et godt overblik over gode digitale outreach-verktøjer, oprindeligt lavet til journalist-studerende på Syddansk Universitet, men inspirerende for alle som arbejder på et museum (og for alle andre også!).

Og som Charlotte siger, de har på forebilledlig måde lagt det hele åbent ud som et Google-dokument istedet for at lægge det på et password-beskyttet intranet, som fx KU’s kommunikationsafdeling desværre skulle have gjort pr refleks.

(tak til Charlotte for tippet)

I just received a call for papers from Craig Howes — the indefatigable promoter of all-things-biographical at the University of Hawaii — for an international conference on ‘Aesthetic Lives’ at the Université Montpellier, 23-24 September 2011. The preamble is alluring:

In 1873, citing Hegel’s vision of the Greeks, Walter Pater wrote in The Renaissance: ‘They are great and free, and have grown up on the soil of their own individuality, creating themselves out of themselves, and moulding themselves to what they were, and willed to be.’

As Craig points out, this celebration of autonomy and self-fashioning was read with delight, cultivated, and variously implemented by the members of the so-called ‘Aesthetic Movement’.

The pramble is alluring because even though this conference deals with the ‘Aesthetic Movement’ as a historical phenomenon (a movement which was keen on creating new kinds of singular lifestyles, who saw life itself as a continuous project for individual, creating new and interesting lifestyles, and fashioning their lives’), the questions raised

i.e: What kind of ethics can arise from aesthetic choices? What are its daily manifestations, practically speaking? What are the obstacles or aporiae encountered by those who followed the ideas of self-fashioning and life as a work of art? How are these subjective choices received?

are equally interesting to ask about the way the Western middle classes are living today. In fact, they are probably even more topical today than they were among a small cultural elite a hundred years ago.

I know several scholars who can identify themselves with this vision. Even some biomedical scientists I happen to know live their scientific lives as if they were members of an ‘Aesthetic Movement’.

If anyone would like to contribute, email bncoste@free.fr and catherine.delyfer@univ-montp3.fr.

The journal Angewandte Chemie recently published an article which, among other things, showed the download statistics for a chemical research article published in their journal over time:

A Communication that was published online in EarlyView on Wiley InterScience (now called Wiley Online Library) on a Friday had the highest number of “full-text downloads” that very same day. The weekend was quieter, and the few days immediately following again showed a high number of readers. After that, the interest waned, and it was briefly renewed when the issue containing the article was published online.

I’m amazed that the visibility window is narrower than I had imagined before it goes into oblivion. This is chemistry, and most biomedicine will probably follow the same pattern. Humanities articles are most probably much more long-lived.

(thanks to Derek for the tip)

The European Academic Heritage Network UNIVERSEUM will hold its 12th annual meeting on the theme ‘Arranging and rearranging: Planning university heritage for the future’, at the University of Padua (Italy), 26-29 May 2011.’

How should the academic heritage of universities be organized? There are many models, from the centralized university museum or archive to the dispersed collections kept by departments or individuals. There are many different ways of organizing academic heritage that may or may not fit a particular collection or institution. Visions and objectives of curators, researchers and teachers involved in academic heritage are often quite different from those of university administrators and leadership. For both, in many cases, heritage is intrinsically connected to the question of identity: identity of academic disciplines, identity of local departments, and the identity of the university. Much is at stake, as recent cuts in funding and the reorganization of universities across Europe places many collections at risk. How can we ensure the preservation, study and interpretation of our academic heritage? How can we organize this heritage in ways that can harmoniously reconcile the needs of contemporary universities with th specificities and needs of academic heritage?

Paper presentations are limited to 20 minutes, including 5 minutes for discussion. The conference language is English. Send <200 words abstracts to PaduaMeeting2011@universeum.it before 15 February 2011. Please use the abstract template at the conference website. Include a <50 words biography re. your main research interests The proposals will be reviewed by the Programme Committee (Marta Lourenço, University of Lisbon; Sofia Talas, University of Padua (Chair); Roland Wittje, University of Regensburg). Speakers will be given notice by 1 March 2011.

Igår påpegede jeg, at Experimentariums reklame for “ægte” kroppe i den nye ‘Body Worlds’-udstilling er falsk varebetegnelse. Kun 15% af indholdet i de udstillede plastikdukker er den ægte vare. Resten er netop — plastik.

Experimentariums direktør Asger Høgh siger til Politiken iByen her til aften, at han er enig i kritikken:
“Det indvendige er erstattet og derfor er det selvfølgelig rigtigt, hvad de siger”.

Men så trækker han alligevel i land med en kryptisk formulering:
“Men det ændrer ikke ved, at der ER tale om rigtige mennesker der 1:1 præsenteres som de mennesker, de var dengang”.

“Rigtige mennsker der 1:1 præsenteres som de mennesker, de var dengang”. Hvad betyder det egentlig?

Endnu en udstilling med plastinerede menneskekroppe er kommet til København. “Ægte menneskekroppe”, lover Experimentarium på hjemmesiden. “Ægte lig udstilles fra på tirsdag”, lyder ekkoet i Politikens overskrift.

Men hvor “ægte” er de udstillede kroppe egentlig? De er fremstillet ved hjælp af en teknik som kaldes plastination, og som indebærer at vand og fedt erstattes med et gennemsigtigt plastikstof.

Vand med vandopløselige ioner og molekyler udgør omkring 60% af kroppsvægten. Derudover indholder kroppen ca. 20-25% fedt. Plastinationen indebærer altså at ca. 80-85% af kroppen fjernes og erstates med plastik.

Tilbage er stort set bare de ikke-vandopløselige proteiner (mindre end 15% af kropsvægten) og det kalciumrige benvæv. De ikke-vandopløselige kulhydrater, nukleinsyrer og membranlipider er peanuts i det store regnestykke.

Plastinationsprocessen bevarer makrostrukturen i den oprindelige krop og det er derfor en glimrende teknik til at vise anatomiske detaljer. Men det er altså ikke særligt meget “ægte” krop tilbage, når von Hagens og andre plastinatører har kørt ligene igennem balsameringsmaskinen.

Den plastinerede krop ligner en krop til forveksling, selv om der ikke er meget af den oprindelige krop tilbage. Det er ligesom rekonstruktionen af Dresden Frauenkirche — det som nu står i Dresden centrum ser stort set ud som den gjorde inden bombetogterne under 2. verdenskrig, men det er ikke mange procent af den originale kirke tilbage.

Se for øvrigt artikeln i Politikens iBYEN i lørdags, hvor vores egen Adam Bencard påpeger at byen har været fuld af lig i hundredevis af år.

Medical Museion is looking for a new academic member of staff who would like to develop our web-based biomedical science communication. You must have a science background (medicine, human biology, biochemistry etc.) + experience with, and interest in, web-based communication, especially through social web media. You must be able to communicate in both English and Danish. See the announcement here: http://www.museionblog.dk/vi-s%c3%b8ger-en-specialist-i-webbaseret-forskningskommunikation.

Medicinsk Museion søger en museumsinspektør til udvikling af webbaseret biomedicinsk forskningskommunikation (AC-stilling). For at komme på tale skal du have en universitetsuddannelse på kandidatniveau inden for sundhedsvidenskab, humanbiologi, biokemi, farmaci eller tilsvarende life science-fag, samt dokumenteret erfaring med og interesse for internetbaseret kommunikation, herunder gennem sociale webmedier.

Baggrunden for stillingen er oprettelsen af det nye Marie Krogh Center for Basic Metabolic Research ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Centrets kommunikationsprogram fokuserer på eksperimenterende metodeudvikling for ekstern forskningskommunikation (’public engagement with science’) og tager udgangspunkt i:

• at den biomedicinske forskning er en integreret del af den almene kultur og vores fælles historie.
• at befolkningens engagement i biomedicinsk forskning fremmes bedst gennem dialog omkring den kreative forskningsproces (‘science in the making’).
• at god forskningskommunikation inddrager forskningens materielle, visuelle og subjektive/eksistentielle udtryk.

Din grundlæggende opgave vil være at varetage og videreudvikle Medicinsk Museions kommunikationsarbejde til et bredt spektrum af voksne målgrupper, både i og udenfor Danmark og med særlig hensyn til brug af sociale webmedier.

• Varetage den daglige udadrettede forskningskommunikation gennem alle medier.
• Udvikle en langsigtet kommunikationsstrategi for metabolismeforskning i forhold til offentligheden, med særlig henblik på webkommunikation.
• Udarbejde og vedligholde en ny webplatform for Medicinsk Museion, der integrerer det klassiske hjemmesideformat med blogs og en række andre sociale webmedier.
• Implementere relevante innovationer inden for international webbaseret forskningskommunikation (arbejdet kan medføre rejseaktivitet).
• Eksperimentere med nye webbaserede kommunikationsværktøjer i tæt samarbejde med udstillinger og anden kulturvirksomhed.

Arbejdet vil blive udført i et intenst, fagligt dedikeret, tværvidenskabeligt samarbejde med en række forskellige faggrupper – humanistiske forskere og museumspersonale ved Medicinsk Museion, biomedicinske forskere ved det øvrige Metabolismecenter samt eksterne samarbejdspartnere på IT- og kommunikationsområdet.

Du vil være forankret i forsknings- og museumspersonalegruppen ved Medicinsk Museion, men du skal opfatte forskningskommunikation som udadrettet opgave med både regionalt og globalt sigte. Du skal derfor nemt kunne kommunikere på både dansk og engelsk.

Du vil fagligt og personalemæssigt referere til museumschef Thomas Söderqvist.

Vi forventer at dine kvalifikationer og kompetencer ligger inden for følgende områder:

• Universitetsuddannelse på kandidatniveau inden for sundhedsvidenskab, humanbiologi, biokemi, farmaci eller tilsvarende life science-fag.
• Dokumenteret erfaring med og interesse for internetbaseret kommunikation, herunder gennem sociale webmedier.
• Erfaring med og interesse for forskningskommunikation.
• Veludviklet evne til skriftlig kommunikation på dansk og engelsk.
• Interesse i visuel og materiel kultur i en museumskontekst.
• Aktivt netværk med relevante faglige kolleger.
• Vilje og evne til at samarbejde med kolleger fra forskellige faggrupper.

Udvalgte ansøgere vil blive udtaget til sprog- og kommunikationsprøve inden en evt. ansættelsessamtale.

Stillingen besættes efter gældende overenskomst. Der vil være mulighed for forhandling af et løntillæg afhængig af kvalifikationer og erfaring. Arbejdstiden er 37 timer per uge med start 1. februar 2011 eller snarest muligt herefter. Forudsætningerne for at varetage de enkelte jobfunktioner er den primære baggrund for udvælgelse af ansøgerne, og vi opfordrer derfor alle – uanset personlig baggrund – til at søge stillingen.

Hvis du vil vide mere om den ledige stilling kan du læse på http://jobportal.ku.dk/tap. Du er også velkommen til at kontakte museumschef Thomas Söderqvist, e-mail: ths@sund.ku.dk, tlf.: 2875 3801. Hvis du ønsker mere information om Metabolismecentret er du velkommen til at kontakte Managing Director Anne Stæhr Johansen, e-mail: annesjohansen@sund.ku.dk.

Du kan læse mere om Medicinsk Museion og Metabolismecentret her:
http://www.museion.ku.dk
http://corporeality.net/museion
http://sund.ku.dk/metabolisme
http://metabol.ku.dk

Din ansøgning mærket ”web-baseret forskningskommunikation, Medicinsk Museion” skal være Metabolismecentret i hænde senest den 31. januar 2011. Vi foretrækker at du sender evt. vedhæftede filer som et samlet dokument. Stillingerne skal søges via http://jobportal.ku.dk/tap. Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler i januar el. februar 2011.

OBS: Det er tale om en tidsbegrænset stilling (3 år), men hvis der er økonomi til det, vil der blive opslået en tilsvarende stilling efter tre år.

I’ve always been pretty tired of identity museums, like the politically correct and historically incorrect National Museum of the American Indian in Washington DC. As Edward Rothstein ends his critical analysis of identity museums in The New York Times the other day:

The Enlightenment had its limitations, of course. But it also shaped the great museums of the West. And many identity museums have yet to absorb that more transcendent vision.

(thanks to Jim Edmonson for the tip).