November 2010

Torsdag den 2. december, kl. 15:00 er alle interesserede velkommen til åbningen af det nydannede Centre for Medical Science and Technology Studies. Det foregår i auditoret på Medicinsk Museion, Bredgade 62.

Først taler Sarah Franklin om “Life After In Vitro Fertilisation: Has Biology Become a Technology?”. Sarah Franklin er en af verdens førende forskere inden for videnskabs- og teknologistudier. Hun er især kendt for sine banebrydende studier af reagensglasmetoden (IVF), kloning, embryonforskning og stamcelleforskning. Hendes seneste bog handler om det klonede får, Dolly. Hun er en skarp analytiker, som kombinerer STS med antropologi, kønsforskning og kulturstudier. Hun har siden 2004 været professor på London School of Economics, hvor hun sammen med Nikolas Rose har ledet STS – centret BIOS.

Derefter taler Ken Arnold om “Art and Communication of Medical Science”. Ken Arnold er Head of Public Programmes ved Wellcome Trust, hvor han bl.a. har været ansvarlig for fondens store satsning på samarbejdsprojekter mellem forskere og kunstnere. Han er primært kendt som initiativtager til og kreativ leder af Wellcome Collection, som i løbet af få år er blevet én af verdens mest omtalte offentlige arenaer for biomedicinsk forskningskommunikation. I 2010-2013 er han visiting professor ved Medicinsk Museion for at bidrage til arbejdet med at opbygge et forsknings- og praksisprogram for’public engagement with medical science and technology’.

Centret, der markerer en ny satsning indenfor medicinsk STS, består blandt andet af professor Lene Koch (leder), professor Thomas Söderqvist, professor Signild Vallgårda, lektor Mette Nordahl Svendsen, lektor Klaus Høyer, adjunkt Jan Kyrre Berg Friis, adjunkt Henriette Langstrup, adjunkt Annegrete Juul, samt en række postdoc’s og ph.d.-studerende. Centret glæder sig til at tilbyde valgfagskurser til studerende og seminarer til det danske STS-miljø og indgår i et tæt samarbejde med det nyetablerede forskeruddannelsesprogram for Medical Science and Technology Studies ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Jeg har lige sendt penge til Wikipedia igen her i november. Den her gang fik de 5% af min månedsløn, hvilket gjorde lidt ondt lige da jeg klikkede på ‘betal’, men som jeg alligevel ikke kan lade være med.

Jeg ved flere som heller ikke kan lade være, og jeg synes endnu flere skulle gøre det. Fordi næsten alle jeg kender bruger Wikipedia. Mange, som jeg, bruger den hver dag, simpelthen fordi den er uundværlig hvis man vil vide noget (det gælder ihvertfald den engelske Wikipedia, de tilsvarende danske og svenske ligger desværre langt bagefter, hvilket ikke er så mærkeligt, antallet af bidragsydere taget i betragtning).

Det er ikke alle som ved at Wikipedia lever af private donationer. Så hvis du vil holde Wikipedia levende, vent inte på at Bill Gates måske en gang i fremtiden sender dem et par miljarder. Det er en form for frivillig brugerbetaling. Hvis Wikipedia bliver nødt til at holde op pga mangel på penge så ville det være et tragisk eksempel på Hardin’s begreb “the tragedy of the commons” (som man kan læse mere om på Wikipedia her).

In case you have forgotten where to find Medical Museion on the (social) web:

• Biomedicine on Display: www.corporeality.net/museion

• Museionblog: www.museionblog.dk (in Danish)

• Facebook: www.facebook.com/medicalmuseion

• Twitter: www.twitter.com/medicalmuseion

• Youtube: www.youtube.com/user/medicalmuseion

• Flickr: www.flickr.com/photos/53284874@N02/

• and, of course, our traditional home page: www.museion.ku.dk

God iagttagelse af Claus forleden dag — hovedet på sømmet!

Penge og ord – den entreprenante refleks
Jeg har iagttaget en ny rygmarvsreaktion: At forskere, som allerede står på universiteternes lønningsliste, straks, når de får ideer til at samarbejde om nye projekter, pr. automatik tænker dem som større ansøgninger til en forskningsfond eller et forskningsråd, der skal argumenteres og begrundes og kæmpes igennem før samarbejdet kan starte. Forskningssamarbejder fødes på dagens entreprenante universitet som idé-kasteller i stål og glas, fuldbragte med særlige advisory boards og andre udenomsværker, og gerne horder af tekniske eller videnskabelige assistenter, der må søges om ekstra penge til. – Okay, man kan da være nødt til at sikre midler til afholdelse af konferencer eller nyt instrumentel i laboratoriet. Påstanden her er blot, at det er blevet til en refleks helt fra starten at tænke forskningssamarbejder som organisatoriske monstre, der kræver uanede mængder af nye penge og ord. Hvorfor ikke bare begynde med at gøre arbejdet?

Claus har ret, i dag tænker flere og flere på denne entreprenante måde. Jeg må indrømme at jeg føler mig en smule ramt. Jeg tænkte slet ikke på den måde for ti år siden. Det er virkelig blevet en rygmarvsrefleks.

Syntetisk biologi er ikke nogen stor grej idag. Men der er meget hype omkring hvordan den her form for biologisk ingenjørkunst vil kunne forændre vores fremtid som mennesker, med organreservedele og det hele. Så som museum må vi være opmærksom på hvordan vi skal forholde os til indsamling af genstande fra denne tidlige fase af den syntetiske biologi. Den som vil vide mere om udviklingen inden for området kan komme til et seminar med Mark Bedau med titlen “Living technology” på torsdag i næste uge (den 11. november), kl. 14-15. Det sker i regi af vores nye Centre for Medical Science and Technology Studies, og det foregår på CSS (det gamle Kommunehospital), Øster Farimagsgade 5, rum 10.0.11.